International Migration Outlook 2013

OECD Multilingual Summaries

Summary in Danish

Read the full book on:
10.1787/migr_outlook-2013-en

International Migration Outlook 2013

Sammendrag på dansk

HOVEDTENDENSER

Immigration til OECD‑landene er stigende, men stadig et godt stykke under niveauet før krisen. I 2011 steg den samlede permanente immigration i OECD‑landene i forhold til 2010, men lå stadig under fire millioner. Foreløbige data for 2012 tyder på en yderligere stigning. Den midlertidige arbejdsmigration var i alt væsentligt stagnerende i forhold til 2010 og lå lige under to millioner indrejser. OECD‑landene tiltrækker fortsat studerende fra hele verden, og antallet af internationale studerende var i 2010 6 % højere end i 2009.
Indien og Kina er fortsat vigtige oprindelseslande for immigration til OECD‑landene, men Polen og Rumænien er i år i top tre (efter Kina) på grund af den stigende indre mobilitet i EU. Den frie bevægelighed inden for de europæiske OECD‑lande steg i 2011 og er relativt set nu fire gange mere almindelig i regionen end migration andre steder fra. Udvandringen fra de lande, som er mest berørt af krisen, især i Sydeuropa, er også steget, og den er 45 % højere i 2011 i forhold til 2009.
I 2011 steg det antal personer, som søgte asyl i OECD‑landene, med mere end en femtedel og lå for første gang siden 2003 over 400.000. Denne tendens bekræftes af foreløbige data for 2012. De vigtigste destinationslande er USA, Frankrig og Tyskland. Italien var, hovedsageligt på grund af “det arabiske forår” det fjerdestørste modtagerland i 2011.
Mange regeringer er blevet mere restriktive i forhold til rekruttering fra udlandet og forsøger i lyset af den stigende arbejdsløshed at beskytte egne arbejdstagere. Landene har imidlertid også indført foranstaltninger, som skal lette situationen for udenlandske arbejdere, der har mistet deres arbejde, hovedsageligt ved at lade dem blive og søge arbejde. Flere lande indfører pointbaserede systemer på grund af den fleksibilitet, det giver ved udvælgelse af højtuddannede ansøgere. Programmer, som skal tiltrække investorer og iværksættere, får også opmærksomhed.
Migranternes arbejdsmarkedssituation er forværret i de senere år, både med hensyn til niveauer og i forhold til de indfødte. Arbejdsløsheden blandt udenlandsk fødte steg i gennemsnit med fem procentpoint mellem 2008 og 2012 mod 3 procentpoint for indfødte. Langtidsledige migranter er ved at blive en alvorlig udfordring i mange OECD‑lande. I 2012 havde næsten halvdelen af de ledige migranter søgt job i over et år.
Unge og lavtuddannede immigranter er især blevet berørt af krisen, kvinder og højtuddannede i mindre grad. Migranter fra Latinamerika og Nordafrika var mest berørt. Blandt migranter fra Nordafrika var der f.eks. en rekordhøj ledighed på 26,6 % i 2012.
Det varierer betydeligt fra lande til land, hvor stor vægt man lægger på, og hvor mange offentlige midler der afsættes til, integrationspolitikker, og det til trods for, at der er et fælles behov for at støtte migranternes integration på arbejdsmarkedet for at undgå potentielle langsigtede virkninger, især på unge migranter og indfødte børn af immigranter. Nogle lande fortsatte med at investere betydelige offentlige ressourcer i integrationsinitiativer, mens andre skar væsentligt ned på grund af den økonomiske recession og de finanspolitiske begrænsninger.

De finanspolitiske konsekvenser af immigration

Der er stor debat om, hvorvidt immigranter er nettobidragydere eller giver nettounderskud på de offentlige finanser. Estimater tyder på, at indvirkningen er lille og generelt ikke overstiger 0,5 % af BNP i hverken positiv eller negativ retning. Immigranter har imidlertid en mindre gunstig finansiel nettoposition end de indfødte, især fordi de ofte betaler mindre i skat og sociale bidrag, ikke fordi de er mere afhængige af sociale ydelser.

Immigranternes aldersprofil er en vigtig faktor, når man skal forklare forskellene i immigranternes finansielle nettoposition mellem landene, og alder ved ankomst er et vigtigt element, når man skal fastsætte den nuværende nettoværdi for immigranternes fremtidige direkte finansielle tilbagediskonterede nettobidrag. Til trods for det spiller alderen i de fleste migrationssystemer til udvælgelse af arbejdsmigranter en relativt mindre rolle i forhold til andre faktorer som erhvervserfaring, sprog og uddannelse. Mere generelt udgør forskellige i migrantbefolkningens sammensætning efter migrationskategori (arbejde, familie, humanitært) en stor del af variationen mellem landene med hensyn til migranternes finansielle position i forhold til de indfødtes.

Beskæftigelse er den altoverskyggende bestemmende faktor for migranternes finansielle nettobidrag, især i generøse velfærdsstater. Hvis immigranternes beskæftigelsesrate øges i forhold til de indfødtes, vil det medføre betydelige finansielle fordele for mange europæiske OECD‑økonomier.

Diskrimination mod immigranter

Diskrimination mod migranter og deres børn på arbejdsmarkedet og i samfundet kan skade sammenhængskraften i samfundet og mindske incitamenterne til at investere i uddannelse. Den kan også repræsentere et økonomisk tab for værtslandet. Det er vanskeligt at måle diskrimination, men undersøgelser tyder på, at det ikke er ualmindeligt, at immigranter og deres børn for at komme til jobsamtale skal sende mere end dobbelt så mange ansøgninger som personer uden migrationsbaggrund, som ellers har et tilsvarende cv. Diskriminationen synes at have størst indvirkning i ansættelsesprocessen, selvom den også kan påvirke senere karriereudvikling og løn.

De fleste OECD‑lande har iværksat foranstaltninger til at bekæmpe diskrimination, selvom omfanget varierer meget. Mest almindelige er juridiske foranstaltninger. En række OECD‑lande har også benyttet sig af “positiv særbehandling” med mål og kvoter samt instrumenter som anonyme cv'er. Dokumentationen tyder på, at disse værktøjer kan bekæmpe diskriminationen effektivt, hvis de udformes omhyggeligt. Der er også afprøvet en vifte af forskellige politiske instrumenter i en række OECD‑lande. Det er vanskeligt at vurdere, hvor effektive de er, da det generelt er de arbejdsgivere, som er mest interesseret i mangfoldighed, der deltager. Oplysning synes særligt vigtig for at overvinde negative stereotyper, som ser ud til at være en væsentlig drivkraft bag diskrimination.

Vigtigste resultater

Immigration udgjorde 40 % af den samlede befolkningstilvækst i OECD‑området i perioden 2001‑2011.
Den permanente immigration til OECD‑landene steg med 2 % i 2011. Foreløbige tal viser en tilsvarende stigning i 2012.
Immigration på baggrund af fri bevægelighed i Europa er kommet op på 15 % i 2011 efter et fald på næsten 40 % under krisen (2007‑10).
I Europa rekrutteres færre end en ud af to immigrantarbejdere fra udlandet.
Antallet af internationale studerende stiger støt og oversteg 2,6 millioner i 2010.
Andelen af asiater i migrationsstrømmene til OECD‑landene stiger fortsat og nåede 36 % i 2011. Det placerer Asien lige efter Europa som oprindelseskontinent.
Antallet af asylsøgere i OECD‑landene steg med mere end 20 % i 2011 og 7 % i 2012.
10 nye lande har implementeret EU‑direktivet om det blå EU‑kort (indrejse‑ og opholdsbetingelser for tredjelandsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse) i 2012; det udstedes nu af alle underskriverlandene.
I 2011 og 2012 ændrede OECD‑lande deres system for at tiltrække internationale universitetsuddannede til deres arbejdsmarkeder.
Immigranterne er i gennemsnit i OECD‑landene berørt mere af stigende arbejdsløshed end de indfødte, idet migranternes arbejdsløshedsrate er steget fra 8,1 % i 2008 til 12,9 % i 2012 mod en stigning fra 5,4 % til 8,7 % for indfødte.
Mellem 2008 og 2012 steg andelen af ledige immigranter, som havde været ledige i over et år, fra 31 % til 44 % i OECD‑landene.

Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse.

Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes.

Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk.

De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop www.oecd.org/bookshop

For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation på [email protected] eller pr. fax: +33 (0)1 45 24 99 30.

OECD Rights and Translation unit (PAC)
2 rue André-Pascal, 75116
Paris, France

Besøg vores website www.oecd.org/rights

Read the complete English version on OECD iLibrary!