1887

OECD Multilingual Summaries

Economic Policy Reforms 2015

Going for Growth

Summary in Danish

Cover
Read the full book on:
10.1787/growth-2015-en

Økonomisk‑politiske reformer i 2015

Vejen til øget vækst

Sammendrag på dansk

Den finansielle krise og den fortsat langsomme bedring har resulteret i mindre vækstpotentiale i de fleste industrialiserede lande, mens mange emerging‑market‑lande oplever en langsommere vækst. På kort sigt omfatter de politiske udfordringer en konstant høj arbejdsløshed, faldende produktivitet, store underskud på de statslige budgetter og stor gæld samt en endnu sårbar finansiel sektor. Krisen har også medført øget social uro, idet husstande med lav indkomst blev ramt hårdt og unge mennesker er ramt af de største indkomsttab og udsat for en øget fattigdomsrisiko. På længere sigt omfatter udfordringerne en løsning af problemet med alderstilvæksten i befolkningen og effekten af kvalifikationsbetingede ændringer i indkomstfordelingen samt miljøforringelsernes betydning for sundhed og fremtidig vækst. Der kræves en fast strukturpolitik for at løse mange af de problemer, som industrilandene og emerging‑market‑landene står overfor, både på kort og mellemlang sigt.

I "Vejen til øget vækst" kan regeringerne finde en omfattende analyse af, hvordan politiske reformer kan påvirke borgernes velfærd og hvordan politiske pakker skal udformes, så de opfylder deres mål bedst. Rapporten indeholder en prioritering af væsentlige nøglereformer, der skal til for at skabe højere realindkomster og øget beskæftigelse i industrilandene og de vigtigste emerging‑market‑lande. Prioriteringen omfatter hovedsageligt regulering af produkt‑ og arbejdsmarkedet, uddannelse og efteruddannelse, skatte‑ og overførselsindkomstsystemer, handels‑ og investeringsbestemmelser samt innovationspolitik. Rammerne for "Vejen til øget vækst" har været en afgørende faktor i G20‑landenes udvikling af vækststrategier om at øge deres samlede bruttonationalprodukt (BNP) med 2 %, hvilket var et af G20's vigtigste politiske mål i 2014 for at opnå vedvarende og balanceret vækst.

"Vejen til øget vækst" har primært fokus på en forbedring af den materielle levestandard på mellemlang sigt, men rapporten fokuserer også på fordele og gevinster i forbindelse med andre velfærdsmål, såsom udligning af indkomstskævheder og reduktion af miljøbelastninger. Mere detaljeret beskriver rapporten, hvordan strukturelle vækstreformer øger lønspredningen og skaber større ulighed i husstandsindkomsterne. Den analyserer, om særlige politiske tiltag til forøgelse af BNP i de seneste årtier også har bidraget til større ulighed. Rapporten sætter endvidere fokus på de miljømæssige belastninger, der er forbundet med økonomisk vækst. I den forbindelse undersøges strukturreformernes og miljøpolitikkens rolle og der gives eksempler på vigtigheden af en passende udformet miljøpolitik samt disses indflydelse på øget produktivitet. Sluttelig indeholder den tiende udgave af "Vejen til øget vækst" et særligt kapitel om de generelle tendenser inden for strukturreformerne siden begyndelsen af det 21. århundrede.

Strukturreformers fremskridt siden 2013

  • Gennemførelsen af strukturreformer er gået noget langsommere i de fleste industrilande inden for OECD i de seneste to år. Det sker efter en periode i krisens kølvand med markant flere reformer, som dels skyldes presset på markederne i forbindelse med den uoverskuelige gældssituation inden for euro‑området.
  • Der er stadig stor aktivitet på reformområdet, selv om den er faldende i Grækenland, Irland, Portugal og Spanien, men stigende i Japan. Aktiviteten er relativt lav i de nordiske lande og de større lande inden for euro‑området.
  • I hele OECD har landene opprioriteret uddannelses‑ og aktiv arbejdsmarkedspolitik (ALMP) i overensstemmelse med vigtigheden af videnbaseret kapital og komplementært uddannet arbejdskraft som kilde til vækst og under hensyntagen til, at arbejdsløshed er svær at komme til livs i tider med svag vækst.
  • Gennemførelsen af strukturreformer er gået noget hurtigere i de vigtigste emerging‑market‑lande, hvilket vidner om, at man er opmærksom på flaskehalse og vækstbarrierer og på behovet for at reducere sårbarheden over for svingninger i varepriser og kapitalstrømme.

Ny prioritering af reformer

  • Arbejdsproduktivitet forbliver den vigtigste faktor for vækst på længere sigt. Reformer, der tager sigte på at videreuddannelse af arbejdskraften og udvikling af videnbaseret kapital, bør prioriteres. Forbedring af uddannelsessystemernes kvalitet og inklusionsevne vil understøtte dette.
  • En tilpasset omfordeling af ressourcerne er nøglen til at opnå højere vækst. Regeringerne skal forbedre de politiske justeringer hvad angår konkurrence og innovation for at gøre det lettere at oprette nye virksomheder og omdirigere kapital og arbejdskraft til de mest produktive virksomheder og sektorer. I de sydlige euro‑lande er det nødvendigt med produktmarkedsreformer, især inden for serviceområderne, for at kunne høste frugterne af de arbejdsmarkedsreformer, der er gennemført i de senere år.
  • Vækst kan gøres mere inklusiv ved at fjerne forhindringer for højere beskæftigelse og skabe adgang til arbejdsmarkedet for underrepræsenterede grupper, såsom kvinder, unge mennesker, lavtuddannede og ældre. Bedre muligheder for reallokering til nye job og sikring af videreuddannelsesmuligheder for de ansatte vil øge beskæftigelsen og forbedre inklusionen yderligere.

Strukturelle vækstreformer og indkomstfordeling

  • Nogle politiske tiltag, der skaber øget vækst, kan medvirke til en yderligere teknologi‑baseret ulighed, hvis BNP øges ved hjælp af stigende produktivitet. Reformer, der fremmer innovation, kan for eksempel medføre en bedre lønfordeling blandt de ansatte.
  • Andre politiske tiltag, der øger erhvervsfrekvensen og skaber nye job, medfører også større lønforskelle. Da disse imidlertid også bidrager til en højere beskæftigelse – ikke mindst blandt de lavtuddannede – har sådanne reformer en neutral effekt på fordelingen af husstandenes disponible indkomster.
  • Idet der i mange lande er behov for at løse problemet med stigende ulighed og modgang, bør regeringerne prioritere politiske pakker, der både skaber vækst og bidrager til større lighed og inklusion. Det er særligt vigtigt at øge indtjeningsmulighederne for de lavtuddannede og gøre det lettere for kvinder at komme ind på arbejdsmarkedet.

Strukturelle vækstreformer, miljø og miljøpolitik

  • Økonomisk vækst øger normalt belastningen af miljøet. Samtidigt påvirkes forholdet mellem vækst og miljø både af miljøpolitikken og rammerne for den strukturpolitik, som disse er rettet imod.
  • Nogle vækstfremmende reformer, såsom øgede miljøafgifter, betalingsveje eller fjernelse af uhensigtsmæssige tilskud, kan være godt for miljøet. Andre øger effektiviteten af miljøpolitiske initiativer. Dette er et spørgsmål om at forbedre lovgivningen eller konkurrenceforholdene.
  • En miljøpolitik, der er fleksibel og neutral hvad angår valg af teknologier og som minimerer barriererne for fri konkurrence, kan beskytte miljøet effektivt uden at skade produktiviteten i samfundet nævneværdigt.

Reformudvikling siden 2005

  • Siden første udgave af "Vejen til øget vækst" i 2005 er strukturreformer gennemsnitligt blevet gennemført med nogenlunde samme hastighed i OECD‑landene, men undtagelse af en markant forøgelse i kølvandet på krisen.
  • Reformer har bidraget til betydelige forbedringer inden for visse politiske områder. Det gælder regulering af produktmarkedet, udvikling af pensionssystemer og arbejdsløshedsunderstøttelsessystemer.
  • Generelt har strukturreformerne, der er gennemført siden starten af år 2000, bidraget til en forøgelse af det potentielle BNP‑niveau per capita med ca. 5 % i gennemsnit i landene, hvilket først og fremmest skyldes øget produktivitet.
  • Yderligere reformer i retning af "bedst gældende paksis" kan på lang sigt øge BNP‑niveauet per capita med op til 10 % i gennemsnit i OECD‑landene. Dette svarer til en gennemsnitlig gevinst på ca. USD 3.000 pr. person.

© OECD

Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse.

Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes.

Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk.

De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop www.oecd.org/bookshop

For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation på [email protected] eller pr. fax: +33 (0)1 45 24 99 30.

OECD Rights and Translation unit (PAC)
2 rue André-Pascal, 75116
Paris, France

Besøg vores website www.oecd.org/rights

OECD

Read the complete English version on OECD iLibrary!

© OECD (2015), Economic Policy Reforms 2015: Going for Growth, OECD Publishing.
doi: 10.1787/growth-2015-en

This is a required field
Please enter a valid email address
Approval was a Success
Invalid data
An Error Occurred
Approval was partially successful, following selected items could not be processed due to error