OECD Multilingual Summaries

OECD-FAO Agricultural Outlook 2016-2025

Summary in Danish

OECD‑FAO‑landbrugsoversigten for 2016‑2025

Sammendrag på dansk

Landbrugsoversigten for 2016‑2025 er kommet i stand gennem et samarbejde mellem OECD og FAO. Den samler begge organisationers ekspertise om råvarer, politikker og specifikke lande og input fra samarbejdende medlemslande med det formål at udarbejde en vurdering af udsigterne på mellemlang sigt for de nationale, regionale og globale markeder for landbrugsråvarer. Landbrugsoversigten opstiller udbuds‑, efterspørgsels‑, handels‑ og prisestimater for vigtige landbrugsråvarer for 41 lande og 12 geografiske regioner. I dette års version af oversigten beskæftiger særtemaet sig med udsigterne og udfordringerne for landbrugssektoren i Afrika syd for Sahara.

Priserne på alle de vigtigste afgrøder, animalske produkter og fiskeprodukter faldt i 2015, hvilket er et signal om, at en epoke med høje priser med stor sandsynlighed er forbi for alle delsektorers vedkommende. Kødpriserne faldt fra rekordhøjder i 2014, priserne på mejeriprodukter fortsatte de fald, der satte ind i 2013 og 2014, mens priserne på afgrøder faldt yderligere fra deres højeste niveau i 2012. De vigtigste faktorer bag de faldende priser har været adskillige år med en robust udbudsvækst, en svækkelse af væksten i efterspørgslen i kølvandet på den generelle økonomiske afmatning, lavere oliepriser og en yderligere ophobning af allerede bugnende lagre.

Over den 10‑årige periode, som rapporten dækker, forventes væksten i fødevareefterspørgslen at falde gradvist. Den globale befolkningsvækst, der er den primære drivkraft bag en stigende efterspørgsel, falder, mens indkomststigningen i de nye vækstøkonomier svækkes. Samtidig udviser forbrugerne, især i de tætbefolkede nye vækstøkonomier, en mindre villighed til at bruge stigende indkomst til at forbruge flere basale levnedsmidler. Efterspørgslen efter kød, fisk og mejeriprodukter vil stige relativt stærkt, og vil føre til yderligere efterspørgsel efter foder, navnlig foderkorn og oliemel. Efterspørgslen efter landbrugsråvarer til produktion af biobrændsel ventes at stagnere på grund af de lavere energipriser og mere konservative biobrændselspolitikker i flere lande.

Et stigende forbrug i udviklingslandene forudses at reducere den samlede andel af mennesker i verden, der er underernærede, fra 11 % til 8 %, over de næste 10 år, hvor det samlede antal underernærede forventes at falde fra 788 millioner til under 650 millioner. Imidlertid er antallet af underernærede i Afrika syd for Sahara fortsat stort, og om 10 år vil regionen tegne sig for over en tredjedel af det samlede antal underernærede personer i verden, sammenlignet med lidt over en fjerdedel i dag. Mange lande vil blive tynget af et komplekst miks af underernæring (for få kalorier), fedme, og mangel på mikroernæringsstoffer (hvor ensidig kost udgør et almindeligt problem). I både udviklede lande og udviklingslande forventes forbruget af sukker, olier og fedtstoffer at stige hurtigere end forbruget af basisfødevarer og protein, primært som et resultat af, at folk er begyndt at indtage flere forarbejdede fødevarer.

Den stigende efterspørgsel efter fødevarer skønnes at blive dækket af produktivitetsgevinster, med beskedne ændringer i afgrødearealer og husdyrbesætninger. Forbedringer i udbyttet forventes at tegne sig for 80 % af stigningen i produktionen af markafgrøder. Der er et vist spillerum for en bæredygtig udvidelse af landbrugsarealerne, primært i dele af Latinamerika og Afrika syd for Sahara. De fleste nye afgrødearealer i Afrika vil blive udlagt til korn, mens udvidelsen i Latinamerika har fokus på sojabønner. Udbyttevæksten forventes at blive langsommere i de vigtigste producerende lande, da det bliver stadigt vanskeligere at skubbe den teknologiske grænse yderligere fremad. Men der er store forskelle mellem udbytterne i mange udviklingslande, navnlig i landene i Afrika syd for Sahara, og en indsnævring af disse forskelle ville kunne bidrage væsentligt til de globale forsyninger.

Med prognosen om en opbremsning af den samlede markedsvækst forventes handlen med landbrugsvarer at stige med omkring halvdelen af stigningstakten for årtiet forinden. Ikke desto mindre er der for de fleste råvarers vedkommende en fortsat konstant andel af handlen på verdensmarkederne. Det forhold, at relativt få lande har rige naturressourcer, betyder, at handel vil blive vigtigere for den globale fødevaresikkerhed. Imidlertid er handlen med basisfødevarer begrænset af, at en række lande har indført politikker for fødevareselvforsyning, og af et strukturelt skift mod mere handel med forædlede produkter.

For de fleste landbrugsråvarer er den globale eksport koncentreret om blot nogle få leverandørlande. For alle de produkter, der er indeholdt i landbrugsoversigten, vil de fem største eksportører udgøre mindst 70 % af den samlede eksport, og kun to eller tre lande dominerer forsyningen af visse råvarer. På importsiden er koncentrationen mindre, selv om Folkerepublikken Kina (herefter “Kina”) er et meget vigtigt marked for visse råvarer – navnlig sojabønner, men også mejeriprodukter og foderkorn, bortset fra majs. Ressourcefattige lande, navnlig i Nordafrika og Mellemøsten, forudses at blive endnu mere afhængige af fødevareimport.

Med forventningen om, at væksten i udbuddet og efterspørgslen stort set går lige op, påregnes landbrugspriserne i faste priser fortsat at udvise en relativ flad udvikling. Der vil dog opstå en række relative prisændringer, der afspejler justeringer i sammensætningen af efterspørgslen, samt forskelle i forsyningsvilkårene, f.eks. den forholdsvist uproblematiske mulighed for at forøge produktionen i Latinamerika sammenlignet med Asien. Generelt forventes priserne på husdyrbesætninger at stige i forhold til afgrødepriserne, og priserne på kornfoder og oliemel forudses at stige i forhold til priserne på basisfødevarer Disse strukturelle tendenser forventes at blive mere udtalte i den nuværende kontekst med lavere priser på tværs af alle råvaregrupper.

Landbrugsoversigten er behæftet med en lang række usikkerhedsmomenter, herunder udsving i oliepriserne, udbytterne og den økonomiske vækst. Hvis de historiske udsving i disse faktorer fortsætter, er der en stor risiko for mindst ét alvorligt prisudsving inden for de kommende ti år. Sådanne omfattende prisbevægelser fra det ene år til det andet kan dække over langsigtede tendenser. Klimaforandringer kan øge denne usikkerhed, navnlig hvis der opstår yderligere ekstreme vejrsituationer.

Derudover er der betydelige politiske usikkerhedsmomenter. Det ene vedrører Kinas nyligt annoncerede ændringer i landets kornpolitik, bl.a. med fastlæggelse af indenlandske priser og forvaltning af lagre. Den nuværende landbrugsoversigt går ud fra, at disse ændringer vil sætte Kina i stand til at leve op til sin indenlandske målsætning om en høj grad af selvforsyning med majs uden at forstyrre internationale markeder alvorligt. Tidsfaktoren og omfanget af frigivelsen af lagre er et væsentligt usikkerhedsmoment ved beregningerne. En yderligere risiko vedrører det russiske importforbud, som forventes at udløbe ultimo 2017.

Afrika syd for Sahara

Området Afrika syd for Sahara tæller mere end 950 millioner mennesker, ca. 13 % af den samlede befolkning. Trods den igangværende udvikling af regionens økonomier er landbrug fortsat en afgørende sektor, der sikrer millioner af menneskers eksistens. Regionale forskelle i landbrugets opbygning og udviklingsstade afspejler de omfattende agro‑økologiske, økonomiske, politiske, og kulturelle forskelle, der gør sig gældende over hele kontinentet. Underernæring har været en udfordring i mange år, med en ujævn udvikling mod fødevaresikkerhed i regionen.

Udviklingen af regionens landbrugssektor formes af en hurtig befolkningsvækst, urbanisering og diversificering af landdistrikterne, en dermed forbundet strukturomstilling fra beskæftigelse i landbruget til beskæftigelse uden for landbruget, fremvæksten af en middelklasse, og stigende interesse (både nationalt og globalt) i kontinentets landbrugsarealer. Den samlede landbrugsproduktion skønnes at stige med 2,6 % p.a. I modsætning til tidligere produktionsstigninger, som generelt var drevet af en udvidelse af landbrugsarealer, vil en stadig større andel af den fremtidige produktionsvækst komme fra forbedret produktivitet. Inkluderende udvikling vil være nødvendig for at forbedre produktiviteten af små og ressourcefattige landbrugsbedrifter, samtidig med at der skabes bredere muligheder for udvikling af landdistrikterne.

Under antagelse af en fortsat hurtig befolkningsvækst i regionen, sammenholdt med stigende indkomster og en videreførelse af de eksisterende politikker og markedsstrukturer, skønnes produktionen af fødevareafgrøder at stige langsommere end efterspørgslen. Nettoimporten af fødevarer i Afrika syd for Sahara forventes at stige over de næste ti år, selv om produktivitetsfremmende investeringer ville afbøde denne tendens.

Mange lande er konkurrerende producenter og regelmæssige eksportører af frugtafgrøder og planter til fremstilling af drikkevarer, hvilket bidrager til valutareserverne. Sådanne produkter kan give landmændene alternative muligheder til de traditionelle fødevareafgrøder. De kan også være en potentielt vigtig kilde til beskæftigelse for kontinentets unge befolkning. Med et begrænset antal fødevareeksportører og et stort antal nettoimportører vil åben regional handel være afgørende for fødevaresikkerheden.

Udsigterne for landbruget i Afrika syd for Sahara er generelt positive, men de kunne forbedres væsentligt gennem mere stabile politikker i hele regionen, gennem strategiske offentlige og private investeringer, især i infrastruktur, og gennem relevant forskning og rådgivning. Sådanne investeringer kunne forbedre adgangen til markeder, nedbringe tab efter høsten og gøre nødvendige inputs mere bredt tilgængelige.