OECD Multilingual Summaries

Government at a Glance 2013

Summary in Danish

Government at a Glance 2013

Sammendrag på dansk

Vigtigste resultater

• Der er stadig udfordringer for de offentlige finanser, selvom mange lande har udfoldet betydelige anstrengelser for at genoprette deres økonomier. OECD har produceret estimater af forbedringer i de underliggende primære balancer, som ville være nødvendige for at reducere den offentlige bruttogæld til 60 % af BNP i 2030. I OECD's medlemslande er der i gennemsnit behov for en stigning på omkring 3 % af det potentielle BNP i forhold til 2012. Flere OECD‑lande har imidlertid forsat en stigende offentlig gæld i forhold til BNP, og det gennemsnitlige offentlige forbrug var i 2011 højere end indtægterne. Det skyldtes dels omkostningerne til hjælpepakker, stagnerende indtægter på grund af krisen og stigninger i aldersrelaterede udgifter.
• Landene har vedtaget ny budgetpraksis og udviklet nye forvaltningsinstitutioner Ændringer i den globale ramme for økonomisk styring, som var nødvendige, fordi de eksisterende mekanismer havde vist sig at være ineffektive i forhold til at opretholde finanspolitisk disciplin, tvinger landene til at forfine de nuværende værktøjer og indføre nye strategier. For eksempel har 97 % af OECD‑landene nu finanspolitiske regler, og det gennemsnitlige antal regler pr. land er steget. Mellem 2009 og 2013 etablerede otte lande uafhængige finansielle institutioner for at fremme finanspolitisk disciplin, generere økonomiske oplysninger og sikre, at ressourcerne bruges der, hvor de gør størst nytte.
• Den offentlige beskæftigelse holder sig normalt stabil på længere sigt. Beskæftigelsen i den offentlige sektor holdt sig relativt uændret mellem 2001 og 2011 og lå på knap 16 % af den samlede arbejdsstyrke. Dette tal er relativt lille i forhold til de gennemsnitlige offentlige udgifter, som udgjorde 45,4 % af BNP i 2011, hvilket viser, hvor stor en rolle udlicitering spiller. Selvom flere OECD‑lande som led i deres finansielle konsolideringsplaner proklamerede ansættelsesstop og medarbejderreduktioner, er det vanskeligt at opretholde væsentlige reduktioner i den offentlige beskæftigelse i det lange løb, da borgernes krav fortsat stiger.
• Der er behov for flere mekanismer for at lukke kønskløften i den offentlige sektor. Regeringerne har taget forskellige skridt til at garantere lige muligheder for kvindelige og mandlige medarbejdere, f.eks. ved at indføre mål for rekruttering og forfremmelse samt foranstaltninger til at gøre det lettere at balancere arbejdsliv og privatliv. Dataene viser imidlertid, at kvinderne sidder på mere end 50 % (i visse tilfælde næsten 90 %) af sekretærstillingerne, men er langt mindre repræsenteret på de højere poster. Foranstaltninger til at korrigere disse forskelle kan f.eks. være kønsbudgettering, som indtænker køn i alle stadier af budgetprocessen. Hensigten er at undgå ”kønsblindt forbrug” og at gøre de statslige programmer mere effektive ved at identificere uforholdsmæssigt store forskelle i konsekvenser af bevillinger for de to køn. Under halvdelen af OECD‑landene har imidlertid indført kønsbudgettering.
• Landene anvender offentlige indkøb mere strategisk. Mange OECD‑lande anvender innovative indkøbsværktøjer til at opnå stordriftsfordele (94 % anvender f.eks. rammeaftaler), omstrukturerer deres indkøbsfunktioner, samler deres indkøb og anvender informations‑ og kommunikationsteknologi i indkøbsprocessen (97 % anvender et nationalt e‑indkøbssystem til licitationer). Desuden anvender mange OECD‑medlemslande offentlige indkøbspolitikker til ikke blot at få mere for pengene, men også til at forfølge andre politiske mål som f.eks. innovation, bæredygtig vækst (73 % fremmer grønne indkøb), små og mellemstore virksomheder (70 % fremmer anvendelse af små og mellemstore virksomheder) og lige vilkår for adgang til økonomiske muligheder.
• Offentliggørelse af beslutningstagernes aktiver og private interesser er fortsat et vigtigt værktøj til at undgå interessekonflikter. Næsten alle lande kræver, at beslutningstagerne skal offentliggøre deres aktiver og indtægtskilder. Nogle få lande kræver, at tidligere beskæftigelse og gæld offentliggøres.
• Open Government Data (OGD) er ved at blive et vigtigt forvaltningsværktøj. Godt halvdelen af OECD‑landene har en national strategi for at levere OGD til borgerne. 16 % angiver, at de enkelte ministerier har deres egne strategier på dette område, og 28 % har både nationale strategier og strategier på lavere forvaltningsniveauer. Kun 4 % af medlemslandene har ikke nogen strategier for OGD. Vigtige prioriteter i forbindelse med OGD er gennemsigtighed og åbenhed, stigning i private virksomheders aktiviteter og skabelse af nye virksomheder. Desuden forstår landene OGD's potentiale i forbindelse med at forbedre servicen. Den potentielle indvirkning på borgernes engagement i offentlige debatter og i beslutningsprocessen synes ikke at have høj prioritet.
• Borgerne har mere tillid til offentlig service, de benytter, end til det abstrakte begreb, som staten er. Trods mindre tillid til ”staten” er borgerne tilfredse med den service, regeringerne, dvs. staten, yder. For eksempel fortalte gennemsnitligt 72 %, at de har tillid til deres lokale politi. Næsten samme procentdel mente, at de var tilfredse med tilgængeligheden af sundhedsydelser af høj kvalitet, og 66 % var tilfredse med uddannelsessystemet og skolerne i deres by eller område. Tilfredsheden var i gennemsnit rimeligt ensartet under og umiddelbart efter den globale finansielle og økonomiske krise.
• Regeringerne i OECD‑landene vil i stigende grad gerne levere offentlige varer og tjenester af god kvalitet til en bred vifte af borgere. Mange lande introducerer servicemål og indfører mekanismer til at måle og integrere borgernes tilbagemeldinger i processen. For første gang sammenligner Government at a Glance fire dimensioner af servicekvalitet – pris, fleksibilitet, pålidelighed og borgertilfredshed – ikke kun landene imellem, men også på tværs af vigtige offentlige tjenester som uddannelse, sundhed, retsvæsen og skatteadministration.