OECD Multilingual Summaries

Education at a Glance 2015

OECD Indicators

Summary in Danish

Uddannelse 2015 ‑ kort fortalt

OECD‑indikatorer

Sammendrag på dansk

Både på arbejdsmarkedet og i dagligdagen er uddannelse indsatsen værd…

I gennemsnit er over 80 % af alle voksne med en videregående uddannelse i beskæftigelse, sammenholdt med 70 % af voksne med en gymnasieuddannelse og videregående ikkeakademisk uddannelse, og under 60 % af alle voksne uden en gymnasial uddannelse. Voksne med en videregående uddannelse tjener også i gennemsnit ca. 60 % mere end voksne med en gymnasieuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. Generelt er der en sammenhæng mellem stigende beskæftigelse og indkomst og den voksnes uddannelsesniveau og færdigheder; men arbejdsmarkedet betragter fortsat et diplom eller en akademisk grad som den vigtigste indikator for en medarbejders færdigheder.

Der er ingen tvivl om, at et stigende antal unge i OECD‑landene går i gang med en videregående uddannelse med denne viden i baghovedet. I gennemsnit for alle OECD‑landene og de subnationale enheder, der deltog i undersøgelsen af voksnes færdigheder (Survey of Adult Skills (PIAAC)) i 2012, gælder, at 22 % af de 25‑34‑årige – og i Korea 47 % af denne gruppe – har fået en videregående uddannelse, også selv om deres forældre ikke selv havde en videregående uddannelse. Disse “første generations"‑voksne med videregående uddannelser, og de voksne med videregående uddannelse, hvis forældre også havde gennemført en videregående uddannelse, har samme beskæftigelsesgrad og vælger tilsvarende studieretninger. Det tyder på, at det at være den første i en familie, der har gennemført en videregående uddannelse, på ingen måde er en ulempe.

Data viser ligeledes, at selv om optaget til bachelor‑programmer er meget højere end optaget til master‑ eller doktor‑programmer, er der flere muligheder på arbejdsmarkedet – og højere indkomster – for voksne med en master‑uddannelse end for dem med kun en bachelor‑grad. Voksne arbejdstagere med en bachelor‑ eller tilsvarende grad tjener i gennemsnit 60 % mere end unge arbejdstagere med en gymnasieuddannelse, mens arbejdstagere med en master‑, doktor‑ eller tilsvarende grad tjener mere end dobbelt så meget.

Men fordelene ved uddannelse er ikke kun økonomiske. Voksne med et højere uddannelsesniveau synes i højere grad at anføre, at de er ved godt helbred, at de deltager i frivillige aktiviteter, at de stoler på andre, og at de føler, at de har noget at skulle have sagt i politik. Voksne med en højere uddannelse synes med andre ord at være mere engagerede i verden omkring dem.

…selv om der fortsat resterer uligheder

På trods af, at de kønsbestemte forskelle i uddannelsesniveauet bliver stadig mindre eller endog falder ud til kvindernes fordel, er kvinder fortsat underrepræsenteret på visse uddannelsesområder, som f.eks. naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik. Unge kvinder har også mindre sandsynlighed for at finde beskæftigelse end unge mænd, selv om den kønsbestemte forskel på arbejdsmarkedet er meget mindre blandt unge voksne med en videregående uddannelse end blandt arbejdstagere med lavere uddannelsesniveau.

Dataene viser også, at det, der påvirker indtjeningen mest, er den voksnes eget uddannelsesniveau. Voksne med en videregående uddannelse har større sandsynlighed (med 23 procentpoint) for at ligge blandt de 25 % bedst betalte voksne (i månedsløn) sammenlignet med voksne, som har gennemført en ungdomsuddannelse eller postgymnasial, ikkevideregående uddannelse.

Mellem 2010 og 2012 faldt det offentliges udgifter til uddannelse i mange OECD‑lande

Uddannelsessektoren oplevede en forsinket reaktion på den globale økonomiske krise i 2008. I perioden 2010‑2012, da BNP begyndte at stige efter afmatningen, faldt det offentliges udgifter til uddannelsesinstitutioner i over en tredjedel af OECD‑landene.

Den økonomiske nedgang i 2008 slog ligeledes direkte igennem på lærerlønningerne på primær‑ og sekundærtrinnet. I årene umiddelbart efter krisen blev lærerlønningerne fastfrosset elle beskåret, også selv om nogle lande allerede var inde i en opgangsperiode, således at det kun var ca. halvdelen af OECD‑landene, der kunne fremvise en lønfremgang i reale termer mellem 2008 og 2013. Disse tendenser bidrog på ingen måde til at indsnævre de betydelige lønforskelle mellem lærere og arbejdstagere med tilsvarende uddannelse. I gennemsnit for OECD‑landene tjener førskolelærere og lærere på primærtrinnet 78 % af lønnen for en helårs‑ og fuldtidsbeskæftiget arbejdstager med en tilsvarende uddannelse, mens lærere på det lavere sekundærtrin og lærere på sekundærtrinnet får hhv. 80 % og 82 % af denne referenceløn. Disse lønninger er ikke konkurrencedygtige og vil gøre det så meget vanskeligere at tiltrække de bedste kandidater til lærerstanden.

Ligeledes vil nedskæringer i støtten kunne true de faglige udviklingsaktiviteter for lærere. PISA‑data afslører, at lærere, trods stigende investeringer i informations‑ og kommunikationsteknologier (ikt) til skoler, ikke bruger disse værktøjer systematisk. Faktisk berettede lærere, der deltog i OECD's internationale undersøgelse af undervisning og læring (TALIS) i 2013, at et af de områder, hvor de havde størst behov for faglig udvikling, er inden for udvikling af ikt‑færdigheder til undervisningen.

Andre resultater

• I 2012 brugte OECD‑landene i gennemsnit 5,3 % af deres BNP på uddannelsesinstitutioner, fra grundskole til gymnasium; 11 lande med tilgængelige data, brugte over 6 % af deres BNP.
• Uddannelse finansieres for det meste af det offentlige, mens højere læreanstalter modtager størstedelen af deres støtte fra private kilder. Mellem 2000 og 2012 faldt det offentliges finansiering til højere læreanstalter i gennemsnit fra 69 % i 2000, til 64 % i 2012.
• Førskoleundervisning er især nyttig for elever med indvandrerbaggrund.
• I alle lande og økonomier, der deltog i OECD's program for international elevevaluering (PISA) i 2012, er den kønsbestemte forskel i læsefærdigheder mindre for digital læsning end for analog læsning. Piger klarer sig bedre end drenge med et gennemsnit på 26 tildelte point, sammenlignet med et gennemsnit på 38 tildelte point – svarende til næsten ét års skolegang – i analog læsning.
• Omkring 77 % af voksne med en ungdomsuddannelse eller en postgymnasial, ikkevideregående uddannelse er i beskæftigelse – et tal der er 7 procentpoint højere end beskæftigelsen blandt voksne med en generel gymnasial uddannelse som deres højeste kvalifikation.
• En ud af fem 20‑24‑årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.
• Omkring 57 % af voksne i beskæftigelse med gode informations‑ og kommunikationsteknologifærdigheder og med færdigheder inden for problemløsning deltager i arbejdsgiversponseret formel og/eller ikkeformel uddannelse; kun 9 % af voksne, der ikke kan bruge en computer og ikke er i besiddelse af problemløsningsfærdigheder, deltager i sådanne programmer.
• Flere elever i klassen er snævert forbundet med mindre tid brugt på undervisning og læring, og mere tid brugt på at sørge for ro og orden i klasselokalet. For hver ekstra elev i en gennemsnitsklasse falder den tid, der er til rådighed for uddannelses‑ og læringsaktiviteter, med 0,5 procentpoint.
• Lærerstyrken i alle OECD‑landene bliver ældre og ældre: i 2013 var 36 % af gymnasielærerne mindst 50 år gamle. Denne andel steg med 3 procentpoint mellem 2005 og 2013 i gennemsnit for lande med sammenlignelige data.