OECD Multilingual Summaries

OECD-FAO Agricultural Outlook 2015

Summary in Danish

OECD‑FAO landbrugsprognoser for 2015

Sammendrag på dansk

Priserne på afgrøder og animalske produkter udviste modsatrettede tendenser i 2014. For afgrøders vedkommende satte to års høje høstudbytte priserne på korn og oliefrø under yderligere pres. Knappere forsyninger, der bl.a. skyldes genopbygning af besætninger og sygdomsudbrud, understøttede høje kødpriser, samtidig med at priserne på mejeriprodukter faldt kraftigt fra historisk høje niveauer. Der forventes yderligere justeringer af de kortsigtede faktorer i 2015, før de mellemsigtede drivkræfter for udbud og efterspørgsel slår igennem.

I reale termer forventes priserne på alle landbrugsvarer at falde over de næste ti år i takt med, at produktionen, hjulpet på vej af en trendvækst i produktiviteten og lavere indkøbspriser, vokser hurtigere end de vigende stigninger i efterspørgslen. Selv om dette stemmer overens med tendensen til et vedvarende fald på lang sigt, skønnes priserne fortsat at komme til at ligge på et højere niveau end i årene forud for prisstigningerne i 2007‑08. Efterspørgslen vil være svag som følge af et per capita‑forbrug af basale varer, der vil nærme sig et mætningspunkt i mange nye vækstøkonomier, og som følge af et generelt trægt opsving i verdensøkonomien.

De væsentligste ændringer i efterspørgslen finder sted i udviklingslande, hvor en vedvarende, men langsom befolkningsvækst, stigende per capita‑indkomster og urbanisering tilsammen øger efterspørgslen efter fødevarer. Stigende indkomster får forbrugerne til at diversificere deres kostvaner ved at forøge deres forbrug af animalsk protein i forhold til stivelser. Priserne på kød og mejeriprodukter forventes derfor at være høje i forhold til priserne på afgrøder; mens priserne på foderkorn og oliefrø, der anvendes til foderstoffer, forventes at stige i forhold til priserne på basisfødevarer. Disse strukturelle tendenser opvejes i visse tilfælde af specifikke faktorer, som f.eks. en akut efterspørgsel efter ætanol på basis af majs.

Lavere oliepriser er en årsag til pres på priserne, primært i kraft af deres indvirkning på energi‑ og gødningsomkostningerne. Derudover er produktionen af førstegenerationsbiobrændstoffer, med de forventede lavere oliepriser in mente, generelt ikke lønsom uden indrømmelser eller andre incitamenter. Politiske indgreb forventes ikke at føre til en væsentligt højere produktion af biobrændstoffer hverken i USA eller EU. Omvendt forventes der at ske en stigning i fremstillingen af ætanol baseret på sukker i Brasilien som en følge af lovkrav om et højere blandingsforhold i biodiesel, lige som fremstilling af biodiesel fremmes aktivt i Indonesien.

I Asien, Europa og Nordamerika vil en yderligere landbrugsproduktion næsten udelukkende være et resultat af udbytteforbedringer, hvorimod der i Sydamerika forventes både forbedringer i udbyttet og yderligere landbrugsarealer. Væksten i produktionen i Afrika forventes at være beskeden, selv om yderligere investeringer kunne medføre væsentligt større høstudbytter og højere produktion.

Eksporten af landbrugsvarer forventes at blive koncentreret på færre lande, mens importen vil blive mere spredt over en lang række lande. Den betydning, som relativt få lande har for forsyningen af verdensmarkederne med visse nøglevarer, forøger markedsrisiciene, herunder de risici der er forbundet med naturkatastrofer eller vedtagelsen af hæmmende handelsforanstaltninger. Samlet set forventes samhandelen at stige langsommere end i de foregående ti år, men vil ligge på et stabilt niveau i forhold til global produktion og forbrug.

Den aktuelle baseline afspejler grundlæggende udbuds‑ og efterspørgselsvilkår på markederne for landbrugsprodukter i hele verden. Landbrugsprognosen er forbundet med en række usikkerhedsfaktorer, hvoraf nogle undersøges på grundlag af stokastisk analyse. Såfremt historiske variationer i udbytter, oliepriser og økonomisk vækst fremskrives, er der stor sandsynlighed for mindst ét alvorligt chok på de internationale markeder i løbet af de næste ti år.

Råvarer ‑ centrale elementer

• Korn: Store lagre og faldende produktionsomkostninger vil på kort sigt presse kornpriserne (i løbende priser) yderligere ned, samtidig med at en vedholdende efterspørgsel og stigende produktionsomkostninger forventes at få de løbende priser til at stige igen på mellemlang sigt.
• Oliefrø: Stor efterspørgsel efter proteinmel vil være årsag til en yderligere udvidelse af produktionen af oliefrø. Dette vil indebære, at melkomponenten vil bidrage væsentligt til det generelle oliefrøafkast, og yderligere vil sætte fart i udvidelsen af produktionen af soyabønner, især i Brasilien.
• Sukker: En højere efterspørgsel efter sukker i udviklingslandene forventes at bidrage til en forbedring i priserne i forhold til de lavere niveauer, hvilket vil føre til yderligere investeringer i sektoren. Markedet vil afhænge af lønsomheden af sukker i forhold til ætanol i Brasilien, den førende producent, og vil fortsat være volatilt som følge af sukkerproduktionscyklussen i nogle af de vigtige sukkerproducerende lande i Asien.
• Kød: En forbedring af marginalerne forventes at have en afsmittende virkning på produktionen, med lavere priser på foderkorn, der forventes at genskabe lønsomheden i en sektor, der har været præget af særligt høje foderomkostninger i det meste af forrige årti.
• Fiskeri: Produktionen af fisk anslås på verdensplan at stige med knap 20 % frem til 2024. Akvakultur forventes at overhale traditionelt fiskeri i 2023.
• Mejeriprodukter: Eksport af mejeriprodukter forventes at blive yderligere koncentreret i de fire primære oprindelsesområder: New Zealand, Den Europæiske Union, USA og Australien, hvor mulighederne for stigende indenlandsk efterspørgsel er begrænsede.
• Bomuld: Priserne vil være under pres på kort sigt som følge af store lagre i Folkerepublikken Kina (herefter "Kina"), men vil rette sig igen og komme til at ligge relativt stabilt i resten af den undersøgte periode. Senest i 2024 forventes priserne, både i reale termer og udtrykt i løbende priser, fortsat at komme til at ligge under de niveauer, der blev nået i 2012‑14.
• Biobrændstoffer: Brugen af ætanol og biodiesel forventes at stige i et lavere tempo over de kommende ti år. Produktionsniveauet forventes at være afhængigt af de politikker, der vil blive ført i de største producentlande. Med lavere oliepriser forventes handelen med biobrændstoffer fortsat at komme til at ligge på et lavt niveau, udtrykt som en procentdel af produktionen på verdensplan.

Brasilien

Dette års landbrugsprognoser indeholder et afsnit med særligt fokus på Brasilien. Dette land rangerer blandt verdens ti største økonomier og er verdens næststørste leverandør af fødevarer og landbrugsvarer. Brasilien må forventes at blive det land, der yder det største bidrag med hensyn til at imødekomme en stigende global efterspørgsel, primært fra Asien.

Væksten på udbudssiden forventes at blive båret frem af fortsatte produktivitetsforbedringer, højere høstudbytter, hvor der vil finde en vis omlægning sted af græsningsarealer til dyrkede områder, og mere intensiv husdyrproduktion. Strukturreformer og en omlægning af støtte til fordel for større investeringer, f.eks. inden for infrastruktur, kunne danne grobund for disse muligheder, og det samme kunne gøre sig gældende for samhandelsaftaler, der forbedrer adgangen til udenlandske markeder.

Brasilien har gjort ekstraordinære fremskridt mod udryddelsen af hungersnød og nedbringelse af fattigdom. Udsigterne til yderligere nedbringelse af fattigdom gennem landbrugsudvikling tegner lysere inden for visse fødevareafgrøder samt inden for mere værdifulde produkter som kaffe, gartneriprodukter og tropiske frugter. Gennemførelsen af disse muligheder kræver yderligere målrettede politikker for udvikling af landdistrikter.

Brasiliens vækst i landbruget kan sikres på bæredygtig vis. Selv om et yderligere udbud fortsat forventes at komme mere fra produktivitetsgevinster end fra arealudvidelser, vil presset på naturressourcerne blive lettet gennem miljø‑ og bevaringsinitiativer, herunder støtte til bæredygtige dyrkningsmetoder, omlægning af naturlige og forringede dyrkede områder til græsningsarealer, og integration af ordninger for afgrøder og kvægopdræt.