OECD Multilingual Summaries

OECD Regions at a Glance 2013

Summary in Danish

OECD Regions at a Glance 2013

Sammendrag på dansk

Regionerne er spydspidserne i staternes indsats for at fremme vækst, forbedre velfærden og bekæmpe uligheder, men den økonomiske krise har øget afstanden i BNP pr. capita mellem de bedste og de dårligste regioner i halvdelen af OECD‑landene. Den største stigning i afstanden mellem de 10 % i toppen og de 10 % i bunden er sket i Danmark, Irland og Slovakiet. De steder, hvor de regionale forskelle var mindre, skyldtes det fald i de rigeste regioner og ikke, at de fattigste regioner kom tættere på. Dette gjaldt dog ikke for Kina og Indien. I tre fjerdedele af de undersøgte lande faldt BNP pr. capita mellem 2008 og 2010 i de 10 % af regionerne, som klarede sig bedst, og det største fald (12 %) forekom i Canada og Estland.

Regionale, kommunale og andre subnationale administrationer (SNG) stod i 2012 for 40 % af det offentlige forbrug i OECD‑området, men tallene er vidt forskellige for landene alt efter graden af føderalisme, regional decentralisering og økonomisk selvstyre. SNG er ansvarlig for 72 % af de direkte offentlige investeringer i OECD‑området og ofte mere i føderale lande (Belgien, Canada, Tyskland, Schweiz og USA), hvor det samlede beløb er en kombination af investeringer af enkeltstaterne og de lokale administrationer.

Byer af alle størrelser, især store byer, er vigtige for, hvordan staten som helhed klarer sig. De 275 storbyområder i OECD‑landene bidrog i perioden 2000‑10 med mere end halvdelen af BNP i OECD‑området. Den økonomiske krise har imidlertid haft store konsekvenser for arbejdsmarkedet, også i storbyområderne. Derfor var ledigheden i 45 % af OECD's storbyområder højere end det nationale gennemsnit i 2012.

Storbyområderne er vigtige enheder for de politiske beslutninger, men deres økonomiske og sociale grænser svarer generelt ikke til de administrative grænser. I de fleste tilfælde har en meget stor del af kommuner og regioner en finger med i spillet i forhold til politikken i den samme by, og det kræver god overensstemmelse mellem målsætninger på tværs af forskellige institutioner.

Den økonomiske vækst og andre mål for succes er meget forskellig fra region til region, også inden for et enkelt land, men OECD's undersøgelser viser, at regioner, som klarer sig mindre godt, med det rette miks af politikker godt kan blive konkurrencedygtige, og hvis indsatserne koordineres på tværs af alle administrative niveauer.

Vigtige resultater

Regionerne bidrager til vækst og velfærd

• I de sidste 10 år har bare 10 % af regionerne i gennemsnit stået for 39 % af den samlede vækst i beskæftigelsen og 42 % af væksten i BNP i OECD‑landene.
• På grund af den økonomiske krise har de fleste regioner siden 2008 oplevet et fald i BNP pr. capita. Landregioner har i gennemsnit oplevet et mindre fald end byregioner, selvom førstnævnte synes at have vanskeligere ved at skabe arbejdspladser, når der er økonomisk nedgang.
• OECD‑regioner, som er karakteriseret ved høj beskæftigelse, har også en større andel af deltidsbeskæftigede, og hyppigheden af deltidsbeskæftigelse er steget i de senere år. Hvem der arbejder på deltid, afhænger ikke blot af den regionale demografi, men også af regler og adgang til familieydelser som børnepasning.
• I omkring 26 % af OECD‑regionerne var under 50 % af kvinderne i beskæftigelse i 2011. De regionale efterslæb i kvindernes beskæftigelse er højest i Israel, Italien, Slovakiet, Spanien, Tyrkiet og USA.
• Ungdomsledigheden er et særligt problem i Grækenland, Italien, Mexico, Polen, Portugal, Slovakiet og Spanien, hvor den i nogle regioner er på over 40 %. Hvis man gør noget ved de konkrete arbejdsmarkedsforhold i disse regioner og reagerer med politikker, som er indrettet efter den lokale situation, vil det være et stort bidrag til, at landene kommer på fode igen.
• Den forventede levealder er i de sidste 30 år steget, og spædbørnsdødeligheden er faldet i alle OECD‑lande, men der er stadig betydelige forskelle mellem regionerne i Spanien, Australien, Mexico, USA og Portugal, mens Canada og Slovakiet stadig har regionale forskelle i spædbørnsdødeligheden.
• Mellem 2005 og 2008 er CO2‑emissionerne pr. capita faldet i de fleste OECD‑lande, især i Canada, og i landene uden for OECD, Brasilien.

Behov for samarbejde og øget effektivitet

• Forbruget hos de subnationale administrationer i OECD udgjorde i 2012 17 % af GDP, 40% af alt offentligt forbrug og 72 % af direkte offentlige investeringer.
• Skatteindtægterne udgør i gennemsnit 45 % af de subnationale administrationers indtægter i OECD‑området, mens overførsler fra centralregeringer og overnationale regeringer udgør 38 % af indtægterne.
• Ved udgangen af 2012 var den offentlige bruttogæld i OECD‑området (30 lande) 113 % af BNP, mens den subnationale offentlige gæld var 22 % af BNP.
• Mellem 2007 og 2012 faldt de subnationale administrationers direkte investeringer pr. capita voldsomt i OECD‑området (ca. ‑7 %), hvilket afspejler de nedskæringer, der skete for at mindske budgetunderskuddene og bevare forbruget på velfærd, sundhed eller uddannelse. I samme periode voksede den subnationale offentlige bruttogæld pr. capita med 14 %, hvilket svarer til en stigning på omkring 1.000 USD pr. capita.
• I forhold til beslutninger om budgetter og forbrug skal alle administrative niveauer arbejde sammen og koordinere målsætninger og politiske tiltag på tværs af nationale, regionale og lokale forvaltninger.

Storbyområder som motor for vækst, bæredygtig udvikling og social inklusion

• 70 % af befolkningerne i OECD bor i byer af forskellig størrelse, og alene i storbyområderne bor 50 % af OECD's befolkninger.
• I 16 OECD‑lande blev 65 % af alle patenter i 2008 meddelt i storbyområder.
• Krisen har påvirket storbyområderne. Ledigheden i storbyområderne er i 26 ud af de 28 OECD‑lande, som er undersøgt, steget mere i de sidste fire år end i de foregående 10 år.
• Byernes arealer stiger hurtigere end befolkningen i mange storbyområder.
• Storbyområder er storforbrugere af energi og producerer meget CO2. I halvdelen af OECD‑landene er CO2‑emissionerne pr. capita imidlertid lavere i storbyområder end i mindre tæt befolkede regioner.