1887

OECD Multilingual Summaries

OECD Business and Finance Outlook 2018

Summary in Danish

Cover
Read the full book on:
10.1787/9789264298828-en

OECD handels‑ og finansperspektiver for 2018

Sammendrag på dansk

Konnektivitet, både blandt institutioner i det globale finansielle system og blandt lande, er uløseligt forbundet med globalisering og indgår som en central komponent for, hvordan komplekse samfund opererer i deres bestræbelser på at blive mere produktive. Dette års rapport beskæftiger sig med konnektivitet, både i institutioner i det globale finansielle system og i lande. For sidstnævntes vedkommende ser rapporten på Kinas stigende vægt i den globale økonomi. Den ser navnlig nærmere på virkningen af den internationale udviklingsstrategi, kaldet “Belt and Road Initiative” (BRI), på Kinas globale samhandels‑ og investeringspartnere og de politiske strategier, der vil være med til at gøre fordelene herved mere bredt tilgængelige for hele den globale økonomi.

Perspektiverne for det globale finansielle system

De pengepolitiske myndigheder i lande, der er hjemsted for globale systemisk vigtige banker (G‑SIB’er), har siden 2008 støttet det globale finansielle system i form af ultralave renter og storstilede indkøb af værdipapirer, oprindeligt med det formål at støtte dysfunktionelle markeder og senere at støtte det økonomiske opsving. I takt med, at de økonomiske rammebetingelser er forbedret, er den amerikanske centralbank begyndt at normalisere sine politikker. Centralbanker i andre udviklede lande forventes at følge trop. Dette har bidraget til kraftige bevægelser i aktivpriserne i 2018, navnlig i årets første måneder. Håndtering af denne proces vil være en udfordring.

Samtidig med, at denne proces er startet op, har Baselkomitéen for Banktilsyn lagt sidste hånd på reformen af retsgrundlaget for internationalt aktive banker, generelt kaldet Basel III. Den nye pengepolitiske stramning vil være en test på, om Basel III har nået sin målsætning om at sørge for et sundt og sikkert finansielt system i perioder med pres på bankerne, navnlig hvor produkternes likviditet driver volatilitet. Basel III har opnået fremskridt med hensyn til en styrkelse af kapitalreglerne, men efterlader G‑SIB’erne og deres forretningsmodeller stort set uændrede i forhold til situationen fra før krisen i 2008 ‑ og har afstået fra en fuld adskillelse af investment banking og bankvirksomhed for privatkunder med indskudsgarantiordninger. De svagheder, der er et resultat af denne indbyrdes forbundethed, sætter fortsat deres markante præg på systemet. En målestok for den gensidige afhængighed, nemlig den nominelle værdi af OTC‑derivater, lå fortsat på 532 billioner USD i anden halvdel af 2017, kun en smule under toppunktet forud for krisen på 586 billioner USD i slutningen af 2007. Der har været et vist skift med hensyn til, hvor disse risici ligger, idet investorerne har forholdt sig til situationen med meget lave renter.

De finansielle perspektiver vil ligeledes afhænge af Kinas evne til at håndtere de risici, der er forbundet med landets bankers høje gældsætning og gearing, skyggebanksystemet og formueforvaltningsindustrien. Selv om situationen i Kina ikke direkte er påvirket af risiciene i de udviklede økonomier, kunne problemer i disse økonomier føre til, at kinesiske myndigheder afvikler nogle af deres porteføljer af amerikanske værdipapirer. Dette vil øge presset på likviditeten i de udviklede økonomier. Hvor stort omfanget af problemerne med misligholdte lån i Kina er, sløres af manglen på oplysninger om, hvilke aktiver der befinder sig i ikke‑balanceførte enheder (off‑balance sheet vehicles). Men det er klart, at disse kolossale ikke‑balanceførte engagementer indebærer en forøget gearingsrisiko og kunne ende med destabilserende kreditbegivenheder. De kan potentiel svække væksten i andre dele af verden end i Kina, såfremt der ikke overvejes yderligere ændringer af de finansielle markeders og institutioners struktur i de udviklede økonomier og nye vækstøkonomier.

BRI inden for rammerne af den globale handel, investeringer og finanser

Kinas BRI er en ambitiøs udviklingsstrategi for at opbygge konnektivitet og samarbejde på tværs af de seks vigtigste økonomiske korridorer vist i figur 2.3. Ifølge Den Asiatiske Udviklingsbank forventes Asien at have behov for 26 billioner USD i infrastrukturinvesteringer frem til 2030, og Kina kan afgjort hjælpe med at nå en del af dette mål. BRI, som prioriterer finansiering af infrastruktur, er også en strategi med en række mere langsigtede målsætninger: konnektivitet; energi‑ og fødevaresikkerhed; afbalanceret regional udvikling og bedre kapacitetsudnyttelse; mere frihandel; bæredygtighedsmål; samt kulturelle og videnskabelige udvekslinger.

Kina investerer i teknologioverførsel med det sigte at orientere sig mod aktiviteter af større værdi, og mod på længere sigt at følge trop med, hvad andre vigtige lande har gjort inden for teknologistandarder, innovation og værdikæder for handel. Konnektivitet udgør et vigtigt element af strategien, navnlig vedrørende energi, i lyset af de mange og forskelligartede ressourcer, der findes langs BRI‑korridorerne. Mere generelt viser empirisk analyse, at konnektivitet både blandt de udviklede markeder og de nye vækstmarkeder forstærker fordelene ved handel og investeringer. Der er imidlertid et stort behov for finansiering af udviklingen af infrastrukturen i Asien, og Kinas egne finansielle problemer på hjemmefronten sætter en grænse for, hvor meget Kina kan udrette på egen hånd. Det betyder, at det vil blive nødvendigt med væsentlige bidrag fra OECD‑landene, hvis BRI skal blive en succes. Dette vil kræve, at markederne kommer til at få større indflydelse på beslutninger om ressourceallokering. Ejendomsrettigheder, konkurrence, ensartede spilleregler og god forvaltningsskik skal styrkes for at gøre dette muligt.

Mod ensartede spilleregler for bæredygtig vækst

BRI udgør en fase af globalisering, der er af langsigtet karakter, og som, hvilket også er tilfældet med tilsvarende problemstillinger i verdensøkonomien, kræver et gennemskueligt fundament af sunde principper for omkostningseffektive løsninger og retfærdighed over for alle interessenter.

Fem brede områder, der kunne nyde godt af en større tilpasning til internationale standarder, skiller sig ud:

  • Statsejede virksomheders stigende rolle i den globale økonomi stiller krav om, at der findes måder, der kan sikre ensartede spilleregler, som gør det mindre attraktivt med subsidier og ikke‑gennemskuelige processer, og som tillader modtagerlande at udnytte investeringer baseret på bredt accepterede praksisser for god virksomhedsledelse. Modtagerøkonomierne skal forholde sig til nationale sikkerhedsaspekter, navnlig dem der vedrører strategisk følsom teknologi og svagheder med hensyn til at drage statsejede virksomheder juridisk til ansvar.
  • Der er behov for åbne og gennemsigtige ordninger for indkøb, navnlig i forbindelse med store infrastrukturinvesteringer.
  • De store omkostninger, som bestikkelse og korruption kan påføre, skal undgås, både i forbindelse med store infrastrukturprojekter og andre steder. Der skal tages højde for sociale og miljømæssige omkostninger ved at sikre ansvarlig forretningsadfærd, der minimerer forstyrrelser for lokalsamfund.
  • Ud over de miljøhensyn, der forventes af virksomhederne, skal regeringerne gennemføre vurderinger af virkninger på miljøet, inden der gennemføres foreslåede projekter for anlæg og infrastruktur.
  • Åbne og gennemsigtige ordninger for grænseoverskridende investeringer er nødvendige af hensyn til at nedbringe omkostninger og skabe øgede teknologiske muligheder. Disse vil fungere, så de fremmer konnektivitet og stordriftsfordele, som infrastrukturstrategierne forventes at opbygge.

På alle fem områder opstiller OECD og andre internationale standarder vigtig vejledning for både modtagende og leverende økonomier af infrastruktur.

© OECD

Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse.

Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes.

Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk.

OECD

Read the complete English version on OECD iLibrary!

© OECD (2018), OECD Business and Finance Outlook 2018, OECD Publishing.
doi: 10.1787/9789264298828-en

This is a required field
Please enter a valid email address
Approval was a Success
Invalid data
An Error Occurred
Approval was partially successful, following selected items could not be processed due to error