1887

OECD Multilingual Summaries

Development Co-operation Report 2015

Making Partnerships Effective Coalitions for Action

Summary in Danish

Cover
Read the full book on:
10.1787/dcr-2015-en

Rapport om udviklingssamarbejde 2015

Hvordan gøres partnerskaber til effektive aktionskoalitioner?

Sammendrag på dansk

Det internationale samfunds udviklingsindsats over de seneste 60 år har haft en målbar effekt på nedbringelsen af fattigdom, forbedring af folkesundheden og håndteringen af andre presserende udfordringer. Dog bliver løsrevne initiativer, modstridende prioriteringer og ukoordinerede indsatser ved med at stå i vejen for et fortsat fremskridt.

Samtidig udviskes de nationale grænser som følge af vores stadig mere indbyrdes forbundne og globaliserede verden; grundprincippet om staters suverænitet, som lå til grund for de traditionelle former for samarbejde, sættes i stigende grad på prøve.

Behovet for en koordineret indsats er mere presserende end nogensinde før. De Forenede Nationer har stået i spidsen for udformningen af 17 ambitiøse, generelle og vidtrækkende Bæredygtige udviklingsmål, der skal nås senest i 2030. Forbedret og udvidet internationalt samarbejde, inden for et et globalt styringssystem og understøttet af relevante mekanismer for gensidig ansvarlighed, vil være afgørende for at nå disse mål.

Partnerskaber er effektive drivkræfter for udvikling

De fleste vil være enige om, at partnerskaber er altafgørende for gennemførelsen af fælles aktioner til opnåelse af de bæredygtige udviklingsmål, men begrebet “partnerskaber” omfatter ikke desto mindre forskellige tilgange, strukturer og formål, hvilket gør det vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at foretage generaliseringer.

Samtidig er de bæredygtige udviklingsmål, som er universelle i deres karakter og finder anvendelse på alle lande, baseret på respekten for mangfoldighed – af bl.a. sammenhænge, behov, kapacitet, politikker og prioriteringer. For at være effektive er det afgørende, at partnerskaber, der beskæftiger sig med disse globale mål, også drives af de enkelte landes prioriteringer.

I denne kontekst er der tre grundlæggende principper, der kan bidrage til at udnytte partnerskabers fulde potentiale efter 2015:

  • 1 ‑ Ansvarlig adfærd . Ansvarlighed betyder, at man er ansvarlig for sine egne handlinger eller mangel på handlinger, og i sidstnævnte tilfælde accepterer eventuelle sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelser. Ansvarlighed fra regeringers side vil fortsat være centralt placeret i aktionerne efter 2015, men samtidig er udviklingspartnerskaber i dag sammensat af en række interessenter: nationale regeringer, parlamenter, civilsamfund, filantropiske, multilaterale organisationer, erhvervsliv og mange andre – ikke mindst blandt de fællesskaber, der berøres af udviklingsinitiativer. Mange af de eksisterende overordnede krav til ansvarlighed tager udgangspunkt i fælles principper om effektivitet i udviklingssamarbejdet, men samtidig er disse krav opstillet ud fra en erkendelse af, at forskellige aktører kan have en forskellig tilgang til en fælles udviklingsdagsorden. Denne erkendelse opbygger tillid og gensidig respekt, to egenskaber, der er centrale for ansvarlighed. Så hvordan styrer vi ansvarlighed i lyset af det internationale samarbejdes stigende kompleksitet? Der er behov for nye måder at holde hinanden ansvarlig på, i kombination med målbare forpligtelser og standarder, der løbende revideres og opdateres, så de fortsat er relevante og tilpasningsdygtige, og således at et fælles engagement og politisk fremdrift bevares. Det er ligeledes afgørende at sikre, at alle partnere er repræsenteret inden for styringsmekanismerne, og at alle stemmer høres.
  • 2 ‑ Koordineret og effektiv indsats . I takt med, at de partnere, der er involveret i udviklingssamarbejde, bliver mere og mere diversificerede, er det vigtigere end nogensinde at undgå dobbeltarbejde og opsplitning – problemer, der i lang tid har sat et effektivt udviklingssamarbejde på en hård prøve. Selv om der kan skabes yderligere grobund for en effektiv indsats efter 2015 ved at fokusere partnerskaber på specifikke forhold eller sektorer – som f.eks. sundhed, uddannelse og bæredygtig energi – betyder det ikke, at flere og større partnerskaber er den bedste løsning; erfaringen viser nemlig, at dette rent faktisk kan hindre fremskridtet, i stedet for at fremme det. Strømlinede partnerskaber – der integrerer eksisterende aktører og strukturer – reducerer en løsrevet eller overlappende indsats og letter udviklingslandenes indberetnings‑ og administrative byrde, hvorved både levering og virkning forbedres. Partnerskaber – også mellem offentlige og private sektorer – kan ligeledes være med til at løfte løsninger op i en højere dimension, og udvide udviklingsløsninger til at omfatte en lang række modtagere på måder, som individuelle regeringer, virksomheder eller filantropiske organisationer normalt ikke selv er i stand til. Sidst, men ikke mindst, tilfører et stærkt og engageret lederskab den fremdrift til partnerskaber, som de har brug for til at takle komplekse udfordringer på udviklingsområdet, holde ret kurs og mobilisere de menneskelige og finansielle ressourcer, der kræves for at få jobbet gjort.
  • 3 ‑ Erfaringsbaseret indsats . En reform af det globale udviklingssamarbejde med det formål at imødekomme aktuelle udfordringer på udviklingsområdet kræver en ændret adfærd og et ændret tankesæt. Dialog og erfaringsbaseret læring er vigtigt for at skabe disse forandringer. De 11 case stories, der er indeholdt i denne rapport, beskriver forskellige partnerskabserfaringer og ‑tilgange, dog er der mindst én ting, som de alle har til fælles: en vægtning af betydningen af erfaringsbaseret læring, videnudveksling og blandingen af erfaringer og god praksis. Et Syd‑Syd‑samarbejde er et vigtigt værktøj til videndeling, som sætter lande i stand til at anvende de erfaringer, de har draget direkte fra andres erfaringer for at indføre deres egne politikker og programmer. Mekanismer for ansvarlighed bidrager til erfaringsbaseret læring og fremmer kvaliteten af udviklingssamarbejde, således at virkninger og relevans forbedres. Disse mekanismer veksler fra peer reviews, der har fokus på, hvordan rammerne for udviklingssamarbejde skabes, håndteres og leveres, til overvågning, indberetning og evalueringsforløb, der anvendes til støtte for den løbende tilpasning.

Partnerskaber efter 2015 vil tilføre nye roller

Opnåelse af de bæredygtige udviklingsmål vil kræve et stærkt engagement fra mange aktørers side, bl.a.:

  • den private sektor, med hensyn til jobskabelse, teknologiudvikling og investering
  • civilsamfundet, med hensyn til at holde udviklingssamarbejdspartnere ansvarlige, tilskynde til at følge op på nationale og globale forpligtelser, og overvågning for at sikre produktiv og ansvarlig investering af offentlige ressourcer.

Det indebærer, at statslige myndigheder får tildelt en ny rolle, som traditionelt har været betragtet som de vigtigste leverandører af finansiering til udvikling.

En politisk ramme for partnerskaber efter 2015

Rapporten om udviklingssamarbejde 2015 undersøger, hvilken rolle partnerskaber kommer til at spille i sikringen af den nødvendige balance mellem suverænitet og subsidiaritet, inddragelse og differentiering, sammenhængskraft og specialisering, således at de bæredygtige udviklingsmål kan nås. Med udgangspunkt i de indhøstede erfaringer opstiller rapporten ti succesfaktorer, der kan sikre en gennemførelses‑ og overvågningsramme, der skal gøre partnerskaber til effektive aktionskoalitioner:

  • 1. Sikring af lederskab på højt niveau.
  • 2. Sikring af, at partnerskaber udgår af statslige initiativer og er kontekstspecifikke.
  • 3. Undgåelse af dobbeltarbejde og opsplitning.
  • 4. Inklusiv og gennemsigtig ledelse.
  • 5. Anvendelse af den rigtige type partnerskabsmodel til at imødekomme udfordringen.
  • 6. Enighed om principper, mål, gennemførelsesplaner og håndhævelsesmekanismer.
  • 7. Præcisering af roller og ansvarsfordeling.
  • 8. Fastholdelse af klar fokus på resultater.
  • 9. Måling og overvågning af udviklingen mod fastsatte mål.
  • 10. Mobilisering af de nødvendige finansielle ressourcer og effektiv anvendelse heraf.

© OECD

Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse.

Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes.

Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk.

De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop www.oecd.org/bookshop

For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation på [email protected] eller pr. fax: +33 (0)1 45 24 99 30.

OECD Rights and Translation unit (PAC)
2 rue André-Pascal, 75116
Paris, France

Besøg vores website www.oecd.org/rights

OECD

Read the complete English version on OECD iLibrary!

© OECD (2015), Development Co-operation Report 2015: Making Partnerships Effective Coalitions for Action, OECD Publishing.
doi: 10.1787/dcr-2015-en

This is a required field
Please enter a valid email address
Approval was a Success
Invalid data
An Error Occurred
Approval was partially successful, following selected items could not be processed due to error