OECD Multilingual Summaries

Education at a Glance 2014

OECD Indicators

Summary in Danish

Uddannelsesoversigt 2014

OECD‑indikatorer

Sammendrag på dansk

Fordelene ved bedre adgang til uddannelse er ikke ligeligt fordelt

Adgangen til uddannelse bliver fortsat bedre, og andelen af voksne, som har gode læsefærdigheder, vokser fortsat, men de socioøkonomiske skel bliver større, fordi effekten af uddannelse og kompetencer på en persons chancer i livet er forstærket betydeligt.

Arbejdsmarkedet belønner et højt uddannelsesniveau og høje kompetencer

Tag beskæftigelsessituationen. I gennemsnit er mere end 80 % med en universitetsuddannelse i beskæftigelse mod mindre end 60 % af personer med en uddannelse, som ligger under gymnasialt niveau. Personer med en universitetsuddannelse er dog ikke immune over for ledighed. Ledigheden blandt voksne med en universitetsuddannelse var i gennemsnit over OECD‑landene 5,0 % i 2012 (en stigning fra 3,3 % i 2008), men blandt de 25‑34‑årige var den 7,4 % (en stigning fra 4,6 % i 2008). Til sammenligning var ledigheden for 25‑34‑årige uden en gymnasial uddannelse 19,8 % i 2012 (og endnu højere i mange lande), hvilket er en stigning fra 13,6 % i 2008. Disse data bekræfter igen, at den nylige økonomiske krise ramte unge lavtuddannede voksne hårdest (indikator A5).

Manglende kompetencer forstærker kun risikoen for ledighed – også blandt personer med sammenligneligt uddannelsesniveau. For eksempel var i gennemsnit 5,8 % af de voksne uden en gymnasial uddannelse i de 24 lande og subnationale regioner, der deltog i undersøgelsen af voksnes kompetencer, men som havde et moderat niveau af læsefærdighed, ledige i 2012 sammenlignet med 8,0 % af de voksne med sammenligneligt uddannelsesniveau, men som havde et lavt niveau af læsefærdighed. Tilsvarende var 3,9 % af personer med en universitetsuddannelse, som havde lavere læsefærdighed, ledige mod 2,5 % af dem med den højeste færdighed (indikator A5).

Data om indtjening peger også på en voksende kløft mellem dem, der har en uddannelse, og dem, der ikke har en uddannelse. I OECD‑landene tjener voksne med en universitetsuddannelse i gennemsnit omkring 70 % mere end dem, som har en gymnasial uddannelse. Forskelle i kompetencer har også en effekt på indtjeningen, selv blandt personer med samme uddannelsesniveau: voksne med en universitetsuddannelse, som har den højeste grad af læsefærdighed, tjener i gennemsnit ca. 45 % mere end en tilsvarende uddannet voksen, som har den laveste grad af læsefærdighed som målt i undersøgelsen af voksnes kompetencer (indikator A6).

I de fleste lande er absolut opadgående mobilitet i uddannelse mere almindelig end nedadgående mobilitet.

Udvidelsen af uddannelsessystemerne i mange OECD‑lande, både på gymnasialt niveau og på mellemlange og lange videregående uddannelser, har givet de 25‑34‑årige mulighed for at opnå et højere uddannelsesniveau end deres forældre. I de OECD‑lande, som deltog i 2012‑undersøgelsen af voksnes kompetencer (et produkt af OECD's program for international kortlægning af voksnes kompetencer eller PIAAC), havde i gennemsnit 32 % af de unge opnået et højere uddannelsesniveau end deres forældre, mens kun 16 % ikke havde nået deres forældres uddannelsesniveau. I alle lande undtagen Estland, Tyskland, Norge og Sverige er absolut opadgående mobilitet i uddannelse mere almindelig end absolut nedadgående mobilitet. Udvidelsen af uddannelserne er især udtalt i Frankrig, Irland, Italien, Korea, Spanien og Den Russiske Føderation, hvor forskellen mellem opadgående og nedadgående uddannelsesmobilitet er 30 procentpoint eller mere (indikator A4).

Andre resultater

• Tæt på 40 % af de 25‑34‑årige har nu en universitetsuddannelse, hvilket er 15 procentpoint højere end hos de 55‑64‑årige (indikator A1).
• Der er i gennemsnit sket en stigning på 10 procentpoint i andelen af ældre og yngre voksne, som scorer højest i læsefærdigheder (indikator A1).
• I de fleste OECD‑lande starter uddannelsen for de fleste børn, før de fylder 5 år. Mere end tre fjerdedele af de 4‑årige (84 %) er tilmeldt tidlig undervisning og går i underskolen i OECD‑landene; blandt de OECD‑lande, som er medlemmer af EU er det 89 % af de 4‑årige (indikator C2).
• Omkring 72 % af de elever, som påbegynder en gymnasial uddannelse, fuldfører programmerne inden for normeret tid. Hvis man giver eleverne to år mere til at fuldføre deres gymnasiale uddannelse, gennemfører 87 % af eleverne programmerne to år efter normeret tid. Dette er et gennemsnit for OECD‑landene (indikator A2).
• I gennemsnit var 49 % af de 15‑29‑årige under uddannelse i OECD‑landene i 2012. Af de resterende 51 % havde 36 % et job, 7 % var ledige, og 8 % var uden for arbejdsstyrken (indikator C5).
• Videregående uddannelsesinstitutioner og i mindre omfang førskoleinstitutionerne får de største andele af midler fra private kilder: henholdsvis 31 % og 19 %. Offentlige midler til uddannelsesinstitutioner for alle niveauer tilsammen steg mellem 2000 og 2011 i alle lande (undtagen Italien), som der foreligger sammenlignelige data for. Da der imidlertid er flere husstande, som deler omkostningerne til uddannelse, steg den private finansiering endnu mere i mere end tre fjerdedele af landene (indikator B3).
• Mens andelen af offentlige midler, som var afsat til uddannelse, faldt mellem 2005 og 2011 i to tredjedele af landene, voksede de offentlige udgifter til uddannelse i den kortere periode 2008‑2011 – hvor den økonomiske krise var på sit højeste – hurtigere (eller faldt langsommere) end de offentlige udgifter til uddannelse på alle andre tjenester i 16 ud af de 31, hvor der foreligger data (indikator B4).
• Der kræves kun en mastergrad for førskolelærere i fire af de 35 lande med tilgængelige data, mens det kræves af lærere på gymnasialt niveau, som underviser i generelle fag, i 22 af de 36 lande med tilgængelige data (indikator D6).
• Faglig udvikling for lærere er obligatorisk på alle uddannelsesniveauer i ca. tre fjerdedele af OECD‑ og partnerlandene med tilgængelige data. Det kræves af alle folkeskolelærere i de 17 lande og til forfremmelse eller lønstigning i 8 lande, men det kræves ikke i 6 lande (indikator D7).
• I 2012 var mere end 4,5 millioner studerende i gang med en lang videregående uddannelse uden for det land, de er statsborgere i. Australien, Østrig, Luxembourg, New Zealand, Schweiz og Storbritannien har den højeste andel af internationale studerende målt i procent af deres samlede antal studerende (indikator C4).