OECD Multilingual Summaries

OECD Internet Economy Outlook 2012

Summary in Danish

OECD Internet Economy Outlook 2012

Sammendrag på dansk

Hurtigt ekspanderende bredbånd

Kombinationen af udbredt netdækning, tilstrækkelig dataoverførselskapacitet, billige enheder og tilslutningsmuligheder på de fleste OECD‑markeder har fremmet væksten i tjenester og måder, hvorpå folk bruger internettet.

Trådløse forbindelser er den væsentligste kilde til den seneste ekspansion af internettet, og de har overhalet bredbåndsabonnementerne på fastnet i 2009. Pr. december 2011 var de skønnede antal trådløse bredbåndsforbindelser (670 millioner) i OECD mere end det dobbelte af bredbåndsforbindelserne på fastnet (315 millioner), og vækstraten for trådløse abonnementer stiger fortsat. Bredbåndshastigheden er forbedret, samtidig med at priserne er faldet. De annoncerede hastigheder på DSL‑ og kabelbredbånd steg i OECD‑landene med henholdsvis 32 % og 31 % årligt i perioden 2008‑11, mens priserne faldt med henholdsvis 3 % og 4 %.

De to teknologier, som vil forme den nærmeste fremtid med hensyn til forbindelser, er superhurtige fiberforbindelser, som udbredes tættere på befolkningsområder, og nye trådløse højhastighedsforbindelser. Tablet‑pc'er og smartphones gør, at der findes computere alle vegne (antallet af mobiltelefonabonnementer over hele verden er mere end fordoblet siden 2005 og tredoblet i lande uden for OECD), mens cloud‑tjenester og mobilt internet giver alle dataadgang alle vegne og dermed baner vejen for nye tjenester og applikationer.

ICT‑sektoren og krisen

Ekspansionen af mobile internetforbindelser har været med til at holde ICT‑sektoren oppe under krisen, idet der var en årlig vækst på 6 % i indtjening mellem 2000 og 2011 for de bedste virksomheder. ICT‑tjenester klarer sig bedre end ICT‑produktion, idet der opnås et vækst i output på 5 %‑10 % i 2012. Beskæftigelsen har også haft gavn af det, idet de bedste virksomheder beskæftigede mere end 14 millioner mennesker verden over i 2011, hvilket er en stigning på 6 % i forhold til 2010. Blandt de bedste ICT‑virksomheder klarede internetvirksomhederne sig bedst med hensyn til vækst i indtjening og beskæftigelse.

E‑handel udgør en stigende andel af den samlede erhvervsindtjening. Selvom denne andel stadig er lille i mange lande, vokser den generelt, og det samme gælder andelen af virksomheder, som køber og sælger over internettet.

ICT‑sektoren tiltrækker fortsat ventureinvestorer, som i 2011 udgjorde mere end 50 % af al venturekapital i USA, verdens største marked. Ventureinvesteringerne er på det højeste niveau nogensinde med undtagelse af den unormale top i 2000 under it‑boblen. ICT‑virksomheds‑R&D fortsætter også, og både Korea og Finland ligger på over 1,5 % af BNP.

Indførelse og brug i virksomheder

Internettet påvirker næsten alle sektorer i økonomien, fra at gøre vanskeligt tilgængelige data tilgængelige online til at forvandle hele markeder, som det er sket med musik, video, software, bøger og nyheder.

Virksomhederne var blandt de første til at gøre brug af internettet og var med til at sørge for opgradering til højere hastigheder. I 2003 havde mindre end fire ud af 10 virksomheder i EU15 bredbåndsadgang. I 2009 var denne andel steget til ni ud af 10. Ved udgangen af 2011 havde næsten alle virksomheder i OECD‑landene internetforbindelse. I to tredjedele af OECD‑landene bruger mere end 95 % af virksomhederne internettet, og kun en lille andel af de mindste virksomheder har endnu ikke internetforbindelse. I 2010 havde kun 5,7 % af de små virksomheder (10‑49 medarbejdere) i EU25 ikke internetforbindelse.

På virksomhedsniveau har omstruktureringen af forretningsmodeller i forbindelse med internetbrug ført til større effektivitet og hurtig vækst i nye onlinevirksomheder. Der er god plads til forbedringer, da virksomhederne oftere brugte internettet til at købe/bestille varer og tjenester end til at modtage ordrer, og betydeligt færre virksomheder har solgt varer online sammenlignet med dem, som bestiller online. I 2010 brugte i gennemsnit 35 % af alle virksomheder med 10 eller flere medarbejdere internettet til indkøb og kun 18 % til salg af varer og tjenester.

Indførelse og brug hos private

Internettet ændrer den måde, mennesker lever på, idet det giver større udvalg af digitale varer og tjenesteydelser, bedre informationsindsamling, flere distributionskanaler osv. Omkring 70 % af alle husstande i OECD har adgang til bredbåndsinternet med højere og højere hastigheder og til lavere priser. Skiftet til mobil tilslutning ændrer også den måde, folk interagerer med hinanden og forbruger indhold på, f.eks. den hurtige indførelse af sociale medier.

Internettet er også blevet et vigtigt værktøj til at hjælpe med at matche ledige og job: I 2010 fortalte 17 % af internetbrugerne, at de brugte internettet til jobsøgning.

På trods af de bedre forbindelsesmuligheder er der dog visse dele af befolkningen, som har større sandsynlighed for at benytte internettet (16‑24‑årige) end andre (personer over 65 år). Andre demografiske karakteristika, f.eks. lavere indkomst eller uddannelse, kan også knyttes til ringere internetadgang.

Digitalt indhold

Digitalt indhold er nok den vigtigste drivkraft for, at forbrugerne får internet, og indtjeningen på digitalt indhold vokser hurtigt i alle sektorer. Annoncering udgør det største onlinemarked i absolutte tal, efterfulgt af computer‑ og videospil, onlinemusik og film og video. I 2010 førte spil an i forbrugerefterspørgslen og udgjorde skønsmæssigt 39 % af den digitale indtjening. Ifølge IFPI, som er musikselskabernes brancheorganisation, udgjorde digital musik globalt set 29 % af musikselskabernes indtjening – det er mere end fire gange onlineindtjeningen for bøger, film og aviser til sammen, selvom disse brancher er meget større samlet set.

I de sidste to år har der været en betydeligt vækst i enheder, som kan tilgå digitalt indhold online. Kilderne til indhold vokser også, idet sociale netværk og nye video‑ og audiotjenester er med til at drive væksten i ICT‑industrien og skabe nye forretningsmodeller. Skiftet til digitale teknologier har tvunget virksomhederne i flere og flere sektorer til at nytænke deres forretningsmodeller og tilpasse sig for at overleve.

Båndbreddebrug stiger fortsat hvert år, og video‑ og underholdningstjenester kræver en stigende andel af både fastnet‑ og mobilplatforme. Sandvine rapporterer, at realtidsunderholdningsapplikationer har overhalet peer‑to‑peer (P2P) som primær drivkraft bag netværkskapacitet i Nordamerika, idet de udgør 58 % af spidsbelastningstrafikken og næste 65 % af downstreamtrafikken i spidsbelastningstiden i 2012. Streamingvideotjenesten Netflix alene toppede med 32,9 % af al downstreamtrafik samme år.

Enheder som settopbokse og spillekonsoller er med til at drive dette skift til onlineunderholdning. Cisco forudser, at IP‑trafikken vil firedobles med en årlig vækstrate på 32 % mellem 2010 og 2015. Sandvine rapporterer også, at størstedelen af realtidsunderholdningstrafikken (54,3 %) går til streamingvideo og ‑audio, og at 15,6 % af denne trafik ses på mobilenheder og tabletcomputere, som anvendes hjemme via Wi‑Fi.

ICT til sundhed

Internettet påvirker alle sektorer af økonomien, men ICT'er i sundhedssektoren er særligt lovende. Brug af ICT'er i sundhedssektoren kan give øget kvalitet og effektivitet i plejen, lavere driftsomkostninger og helt nye plejemetoder. OECD‑staterne har anerkendt dette potentiale og påtager sig en større og større del af implementeringsomkostningerne for at sikre, at de potentielle fordele realiseres.

Et eksempel er elektroniske patientjournaler (EPJ eller EHR på engelsk), som giver hurtig adgang til og bedre overførsel af medicinske oplysninger i sundhedsvæsenet og derved gør patientbehandlingen bedre og mere effektiv. Telemedicin ses også mere og mere som et vigtigt værktøj til at forbedre leveringen af sundhed, især i landlige og fjerntliggende områder, hvor sundhedsressourcerne og ekspertisen ofte er knappe eller ikke‑eksisterende.

Mange ICT‑systemer til sundhedssektoren kan imidlertid ikke tale sammen, og udveksling af sundhedsoplysninger er stadig et alvorligt problem. Elektronisk udveksling af medicinske data med andre leverandører uden for hospitalet er heller ikke fuldt realiseret, selv i lande, hvor EPJ har vist sig at være en stor succes. Fortsat engagement i bredbånd, åbne standarder og interoperabilitet vil være helt afgørende for, at denne forandring kan ske.

Sikkerhed og databeskyttelse

Internettets rolle i økonomien vil til syvende og sidst afhænge af, om brugere, virksomheder og regeringer føler sig sikre på nettet og stoler på det til kritiske applikationer og tjenester. Malware, DoS‑angreb (denial of service) og andre hændelser, som kompromitterer fortroligheden, integriteten eller tilgængeligheden af informationssystemer og netværk, er i stigning. Når der indsamles, opbevares eller behandles personlige data, har disse hændelser også stor indvirkning på privatlivets fred. Derfor er regeringerne særligt opmærksomme på trusler mod internet‑ og datasikkerheden.

Dataene vedrørende innovationens rolle i forhold til databeskyttelse er mangelfulde, enten fordi det er vanskeligt at finde R&D‑tal, eller fordi der patenteres færre teknologier, som kan forbedre sikkerheden af private data. Statistikker vedrørende varemærker synes at beskrive innovationen inden for databeskyttelse bedre, men antallet af varemærkeansøgninger vedrørende datasikkerhed er seks gange lavere end ansøgningerne vedrørende informationssikkerhed. Det kan tyde på mindre teknologisk og produktmæssig innovation inden for databeskyttelse end inden for informationssikkerhed.

Den stigende relevans af informationssikkerhed og databeskyttelse på organisatorisk, nationalt og internationalt niveau tyder på, at efterspørgslen efter sikkerheds‑ og databeskyttelsesmedarbejdere vil stige, hvilket vil gøre kvalifikationer på dette felt til en potentiel flaskehals for stigende innovation inden for informationssikkerhed og databeskyttelse.

Internettet med ting

Internetudviklingen er på nippet til en potentielt stor ekspansion til ting, som normalt ikke er forbundet med kommunikationskapacitet. El‑stik, biler og endda el‑pærer er f.eks. i stigende grad forbundet med internettet som en måde, hvorpå man kan introducere ny funktionalitet. Denne kommende tredje bølge af internettilslutninger forventes at komme alle steder fra med 10‑100 enheder pr. familie og tusindvis eller potentielt millioner af enheder pr. virksomhed.

Der er to drivkræfter bag dette: de allestedsnærværende netværk og lavere og lavere priser på kommunikationsmoduler til at forbinde enheder. Ericsson anslår, at 50 milliarder trådløse mobilenheder vil være tilsluttet internettet i 2020, og at dette kan stige til 500 milliarder. Hvis der f.eks. inkorporeres en kommunikationsenhed i hver eneste bil, og hvis man forudsætter en levetid på 10 år, vil det resultere i omkring 700 millioner “machine‑to‑machine‑parate” biler i 2020. Hvis alle stikkontakter i Nordamerika sluttes til et netværk som led i en udrulning af et smart grid, vil det nemt give 10 milliarder tilslutninger.

Efterhånden som økonomier og samfund bliver mere og mere forbundne med enheder, som hele tiden kommunikerer med hinanden og giver information til brugerne, behandles og leveres dataene som en myriade af signaler over flere enheder og netværk. Det vil i stigende grad informere folk om deres omgivelser, men også give information om folk til tredjemand. Overvejelserne i forhold til databeskyttelse er derfor væsentlige.

Måling af internetøkonomien

Staterne finansierer i stigende grad udrulning af bredbånd, enten via direkte offentlige investeringer eller via ændring af universelle serviceprogrammer, men der er stadig ikke nogen bredt accepteret metode eller enkeltforanstaltning, som kan måle hele internetkøkonomien. Ud fra eksisterende OECD‑forskning benytter dette Internet Economy Outlook sig imidlertid af tilstrækkeligt detaljerede data for USA og bruger dem til at anslå, at ca. 13 % af virksomhedssektorens værditilvækst i USA i 2010 kunne henføres til internetrelaterede aktiviteter. Dette foreløbige tal vil forhåbentlig føre til udvikling af data og forfinelse af metoder i fremtiden.

To væsentlige forudsætninger for yderligere analyser er inputdata af høj kvalitet og en robust model til at tolke dem. Desuden kræver sammenligninger på tværs af lande harmonisering af dataindsamlingen i landene, og det vil sandsynligvis tage år. Internettets fulde konsekvenser er derfor stadig langt fra klare, samtidig med at redskaberne til at kommunikere og logge på information fortsat ekspanderer hurtigt. En ting står klart, og det er, at internettet er ved at blive en vigtig økonomisk infrastruktur, som revolutionerer virksomheder og fungerer som innovationsplatform.