OECD Multilingual Summaries

OECD Pensions Outlook 2018

Summary in Danish

OECD Pensionsudsigter 2018

Sammendrag på dansk

En kombination af fuldt finansierede og løbende finansierede pensioner, automatiske ordninger, og et stærkt sikkerhedsnet for pensionister forbedrer pensionsresultaterne

Politikerne bør, når de udarbejder pensionsordninger, gøre sig tanker om, hvad disse ordninger tilsigter (lindring af fattigdom, omfordeling, bæredygtighed, udjævning af forbruget), og hvilke risici der er forbundet hermed (demografiske, sociale, arbejdsmarkedsmæssige, makroøkonomiske, og finansielle).

Et solidt sikkerhedsnet for pensionister, samt et diversificeret og afbalanceret pensionssystem, der også indeholder en fuldt finansieret komponent, er vigtige, især når et af de politiske mål er at fremme og omfordele nationale besparelser i retning af langsigtet investering. Yderligere skal der i gennemtænkte pensionsordninger medtages automatiske mekanismer, hvor ydelserne tilpasses de økonomiske og demografiske realiteter. Ordningerne bør være finansielt bæredygtige og give noget af den sikkerhed, der tilvejebringes af definerede ydelsesordninger.

Landene bør gradvist indføre fuldt finansierede ordninger, når de diversificerer pensionsordninger, særlig når bidrag helt eller delvist erstatter en eksisterende pensionsordning med løbende finansiering. De politiske beslutningstagere bør nøje vurdere overgangsfasen, idet det kan lægge yderligere pres på kort sigt på de offentlige finanser og udsætte den enkelte for yderligere risici.

Landene kan forbedre den måde, de økonomiske incitamenter til pensionsopsparing er bygget op på.

Skatte‑ og ikkeskattemæssige økonomiske incitamenter kan fremme opsparing til alderdommen ved at give den enkelte generel skattefordel gennem en nedsættelse af den samlede skat, der betales over et livsforløb, selv om dette har beskatningsmæssige omkostninger. Ved udformning af tilskyndelsestiltag bør der tages højde for behovene for besparelser på pensionsområdet og for alle indkomstgruppers kapacitet, og som et mindstekrav sikres skatteneutralitet mellem forbrug og besparelser.

Skattereglerne bør være enkle, stabile og konsistente for alle pensionsopsparingsplaner. Skattenedslag, faste skattenedsættelser eller matchende bidrag kan anvendes til at give en tilsvarende skattefordel for alle indkomstgrupper. I lande, hvor der anvendes skattenedslag, kan kunne det overvejes at tilbagebetale disse til pensionskonti. Ikkeskattemæssige incitamenter, navnlig faste nominelle tilskud, er med til at forbedre lavtlønnedes opsparinger. Lande med en “EET”‑skatteordning bør fastholde den udskudte skattestruktur, og alle lande, der overvejer at indføre økonomiske incitamenter, bør se nærmere på deres skattemæssige kapacitet og de demografiske tendenser.

Tilpasning af afgifter på administration af pensionsopsparinger kræver større åbenhed, prisregulering og strukturelle løsninger

Pensionsordninger indebærer omkostninger til f.eks. administration og investering, der betales af medlemmerne og arbejdsgiverne. Disse omkostninger kan påvirke den endelige værdi af de akkumulerede pensionsopsparinger væsentligt. Nogle pensionsordninger kan ligeledes være dyrere, hvis de f.eks. tilbyder flere valgmuligheder.

Det er bydende nødvendigt at indføre foranstaltninger, der skal skabe bedre gennemsigtighed, men det er ikke tilstrækkeligt til at tilpasse omkostninger og gebyrer. De fungerer bedst, når de følges op af prisregulering og strukturelle løsninger. For at maksimere nettoafkastet kan politiske beslutningstagere ligeledes ty til foranstaltninger, såsom benchmarking og tættere sammenknytning af investeringsudgifter og porteføljeresultater.

Store nationale investeringsinstitutters styrings‑ og investeringsstrategier indeholder nyttige retningslinjer for en styrkelse af reguleringsrammerne

Flere nationalt betydende investeringsinstitutter har fællestræk og giver påviser strategier for god forvaltnings‑ og investeringspraksis. De har indført regler og retlige rammer baseret på armslængdeprincippet i forhold til staten; klare opgaveformuleringer vedrørende investeringspolitikken; en tilsynsinstans, der står til ansvar over for de kompetente myndigheder og medlemmerne; samt gennemsigtighed om deres styringsmekanismer og deres investerings‑ og risikostyring, så de kan gøres ansvarlige over for de forskellige interessenter.

Disse institutioner udtrykker deres resultatmål i relation til deres opgaver og overvåger resultaterne med afsæt i dette langsigtede mål i stedet for i forhold til en markedsbenchmark. Måldato og livscyklusfonde er den foretrukne strategi for institutioner med individuelle konti. Langsigtede afkaststrategier kan give bedre afkast, men indebærer en højere risiko for, at der ikke vil være tilstrækkelige midler til rådighed for deres medlemmer på pensionstidspunktet.

Automatiske funktioner, standardløsninger, klar information og enkle valg, økonomiske incitamenter og finansiel viden giver bedre pensionsresultater

Ringe finansiel viden og stereotype adfærdsmønstre kan få folk til at træffe uhensigtsmæssige beslutninger om deres pension.

Mekanismer såsom automatisk tilmelding og optrapning af bidrag kan afbøde passivitet ved at gøre pensionsordninger mere inkluderende og være med til at øge deltagelsen i ordningerne. Personer, der ikke kan eller ikke vil vælge bidragssats, pensionsudbyder eller pensionsprodukt, kan med fordel gøre brug af standardløsninger.

Der findes også andre værktøjer, der kan bistå ved beslutningsprocessen, herunder webapplikationer, begrænsning af muligheder og lettere sammenligninger, samt økonomiske incitamenter. Pensionsopgørelser kan give vigtige og overskuelige oplysninger, mens finansielle uddannelsesseminarer og finansiel rådgivning kan hjælpe folk med at forstå disse oplysninger.

Øget fleksibilitet ved pensionering og progressive offentlige pensioner og skatteregler modvirker finansielle ulemper for befolkningsgrupper med kortere forventet levealder.

Personer i lave socioøkonomiske grupper har en kortere forventet levetid end høje socioøkonomiske grupper. De kan være økonomisk dårligt stillede, hvis de har en kortere pensionsperiode i forhold til deres erhvervsaktive liv, hvor de får et lavere “afkast” af de bidrag, der ydes til deres fuldt finansierede pension. Offentlige pensions‑ og skatteregler kan være med til at opveje nogle af disse ulemper.

Politikker til forbedring af pensionsordningernes bæredygtighed i lyset af stigende forventet levealder vil skulle tage højde for, hvordan personer i forskellige socioøkonomiske og kønsspecifikke grupper kan blive påvirket. Generelt kræves det, at folk skal arbejde længere, men det er ikke nødvendigvis alle grupper, der vil være i stand til dette. Øget fleksibilitet omkring pensionsalderen er afgørende for at forbedre pensionsresultaterne for alle grupper og sikre, at lavere socioøkonomiske grupper ikke straffes i pensionsalderen for en kortere forventet levetid.

Efterladtepensioner spiller fortsat en vigtig rolle, men bør ikke begrænse incitamenter til at arbejde eller omfordele fra enlige til par

Efterladtepension er fortsat nødvendigt for at udjævne levestandarden efter en partners død. Modtagere bør imidlertid ikke kunne opnå en permanent efterladtepension før alderspensioneringen. I stedet bør der indføres midlertidige ydelser, der skal hjælpe pensionsmodtageren med at tilpasse sig den nye situation.

Omkostningerne ved efterladtepension bør internaliseres i hvert par, eller som minimum blandt alle par. I en budgetneutral reform betyder det, at enliges pensionsniveau vil være højere end for nogle, der lever i et parforhold og oppebærer efterladtepension.

Partnere fra tidligere forhold bør ikke kunne modtage støtte, da de ikke har noget aktuelt forbrug, der skal udjævnes. En opdeling af pensionsrettigheder byder på visse fordele, selv om der er lande, der foretrækker den individuelle behandling af partnere, bl.a. med det formål at fremme ligestilling mellem kønnene.