OECD Multilingual Summaries

Aligning Policies for a Low-carbon Economy

Summary in Danish

Tilpasning af politikker for en lavemissionsøkonomi

Sammendrag på dansk

Bekæmpelse af klimaændringer kræver øjeblikkelige politisk indgreb, der skal skabe en global infrastruktur og teknologisk omstilling i et hidtil uset omfang. Flere lande er i færd med at implementere centrale klimapolitikker: CO2‑afgifter og markedsbaserede instrumenter, regulerende indgreb og målrettet støtte til innovation i bæredygtige teknologier med lav CO2‑udledning. Men udledningerne af drivhusgasser er steget med stor hast i hele verden og er fortsat for omfattende til, at alvorlige og uigenkaldelige konsekvenser af klimaændringerne kan undgås.

Der er en række forhindringer, der står i vejen for en effektiv klimapolitik. Til de vigtigste hører det forhold, at nogle af de eksisterende politiske rammer og økonomiske interesser fortsat er målrettet mod fossile brændstoffer og kulstofintensive aktiviteter, idet kul, olie og naturgas har været de brændstoffer, der har næret den globale økonomiske udvikling i århundreder. Bevidst eller ubevidst skaber dette et misforhold mellem de eksisterende politiske rammer og klimamålene, og står i vejen for kulstofreducerende investeringer og ændrede forbrugsmønstre.

Denne rapport præsenterer den første brede diagnose af den manglende afstemning med klimamålene på områder, der er væsentlige for overgangen til en lavemissionsøkonomi. Den peger på en række politikområder, hvor der ikke har fundet en afstemning sted, f.eks. finans, beskatning, handelspolitikker, innovation og tilpasning, samt på tre specifikke sektorer: elektricitet, mobilitet i byer, og arealanvendelse.

Ud over at fremme klimaindsatsen kan en tilpasning af disse politikker til en lavemissionsøkonomi bidrage til en bredere reformdagsorden for en grønnere, mere klimarobust og inklusiv vækst, herunder mere progressive skattelove, vækstfremmende og langsigtede infrastrukturinvesteringer, samt energi‑ og transportsystemer, der fremmer renere luft, bedre sundhed og en mere diversificeret energiforsyning.

Bedre tilpasning af politikker for et bedre klima og større vækst

Intensivering af bæredygtige kulstofreducerende investeringer og finansiering. Der er en stærkt påkrævet og enestående chance for at sikre, at nye investeringer i infrastruktur støtter klimadagsordenen, samtidig med at de fremmer den økonomiske udvikling. De ekstra omkostninger på kort sigt ved at skifte til en lavemissionsøkonomi ville blot udgøre en brøkdel af den finansiering, der er nødvendig til infrastrukturen som helhed. Der er ikke nogen knaphed på kapital, men der er behov for at mobilisere nye finansieringskilder. Finansiel stabilitet er en forudsætning for alle former for investeringer, også i CO2‑reduktion. Finansielle regler kunne imidlertid utilsigtet begrænse mulighederne for langfristet finansiering. Såfremt man kunne sætte ind over for de potentielle konsekvenser af de eksisterende regler i den finansielle sektor, kunne det åbne op for investeringer i en lavemissionsinfrastruktur. Offentlig finansiering og investeringer kan også komme til at virke som katalysator for overgangen til en lavemissionsøkonomi, hvis ellers regeringerne genovervejer deres støtte til investeringer i drivhusgasintensive aktiviteter, og indarbejder klimamål i offentlige indkøb og officiel udviklingsbistand.

Et kig på hele beskatningsområdet, ikke alene ud fra et energimæssigt synspunkt. Subsidier og skatteudgifter, der favoriserer produktion af fossile brændstoffer, bremser for innovation inden for teknologi med lav kulstofudledning; men samtidig åbner de nuværende lave oliepriser også op for reformer. Også andre skatter og skatteregler trænger til at blive kigget nærmere efter i sømmene (f.eks. ejendomsskatter, forskellige selskabsskatteregler), da de kan tilskynde til kulstofintensive valg. F.eks. gør den skattemæssige behandling af firmabiler i alle OECD‑lande det mere attraktivt med større CO2‑udledninger. Regeringerne skal også kunne foregribe virkningerne på skatteindtægterne af en overgang til lavemissionsøkonomi.

Tilskyndelse til innovation i stor skala baseret på lavemission. Et klart og troværdigt regeringstilsagn om ambitiøse og centrale klimapolitiske instrumenter er et vigtigt incitament til innovation baseret på lavemission. Overgangen til en lavemissionsøkonomi vil – hvilket i visse tilfælde allerede er sket – kunne skabe et boom i innovative og nye forretningsmodeller, og et samtidigt skift i færdigheder og arbejdskraften. Innovation i forbindelse med overgang til en lavemissionsøkonomi drejer sig om oprettelse af nye virksomheder, omstrukturering eller udfasning af gamle virksomheder, skabelse af nye fremspirende teknologier og forretningsmodeller, og de rette støtterammer for innovationer, der skal vedtages generelt. Det kræver, at der sættes ind over for kvalifikationskløften via uddannelse og arbejdsmarkedspolitikker.

Fremme af klimavenlig international handel og beslutningsprocessen i de enkelte nationalstater. Det er ikke den internationale ordning for handel i sig selv, der afholder regeringer fra at forfølge ambitiøse klimapolitikker, men der er på den andenside visse internationale handelsbarrierer, der kan underminere klimamål. F.eks. straffer toldkontingenter for import handlen med visse teknologier, der er nødvendige for en overgang til en lavemissionsøkonomi. En aftale om miljøvarer, der er ved at blive forhandlet, ville, blandt andre resultater, bidrage til at reducere omkostningerne ved foranstaltninger, der skal afbøde klimaændringer. De mange lande, der fremmer grønnere vækst ved at favorisere indenlandske producenter af lavemissionsteknologier, skal fare med lempe. Hvis disse foranstaltninger begrænser den internationale samhandel, kan de meget vel underminere de samlede investeringer og anvendelsen af bæredygtige teknologier.

Nedbringelse af CO2‑udledning ved elproduktion. Elektricitet udgør selve kernen i en vellykket nedbringelse af kulstofindholdet i energisystemerne. Imidlertid leverer deregulerede elmarkeder ikke det prissignal på lang sigt, der er nødvendigt for, at der kan foretages omkostningstunge investeringer i lavemissionsteknologier. Konkurrencedygtige og rettidige investeringer i lavemissionsløsninger vil kræve nye markedsordninger, som f.eks. langfristede forsyningsaftaler, samt et robust og stabilt CO2‑prissignal. Lande med regulerede ordninger, der overvejer at åbne op for større konkurrence, er nødt til at vedtage markedsordninger, der vil tilskynde til, snarere end hindre, investeringer i lavemissionsteknologier.

Valg af bæredygtige løsninger for bytrafik. De eksisterende transportsystemer, der for en stor dels vedkommende er afhængige af fossile brændstoffer, har meget store miljøomkostninger (klimaændringer, støj, luftforurening), navnlig i bymiljøer. Det vil være nødvendigt med politiske indgreb for at sikre mere energieffektiv og mindre kulstofintensiv mobilitet. I mange byer er arealanvendelsen og transportplanlægningen dårligt koordineret og ansporer til større brug af personbiler. En tilpasning af de politiske indsatser på tværs af forskellige statslige niveauer kunne være stærkt medvirkende til at levere mobilitet med lavere CO2‑udledninger Det kunne også være nyttigt at revidere nationale rammer og lovgivning for at give lokale myndigheder større finansielt eller politisk råderum til at træffe kulstoffattige valg.

Styrkelse af initiativer for bæredygtig arealanvendelse. Bæredygtig arealforvaltning – mindre skovrydning, genoprettelse af nedslidte arealer, kulstoffattigt landbrug og stigende kulstofbinding i jorder og i skove – kan yde et stort bidrag til at reducere drivhusgasudledningerne, samtidig med at der tages hensyn til stigende fødevareefterspørgsel. Den kunne også gøre vores økonomier mere robuste over for klimaændringer ved at beskytte økosystemer. Det kræver en integreret strategi, der nedbryder murene mellem politikkerne for afhjælpning, tilpasning, landbrug, fødevaresikkerhed, skovbrug og miljø. Mere specifikt kunne landene fortsætte deres indsats for at fjerne miljømæssigt skadelige landbrugssubsidier, fremme økosystemtjenester, beskytte skovene og minimere madspild.

Konstruktiv indsats over for overgangen til en lavemissionsøkonomi

Klimapolitikken kan blive mere effektiv, hvis samtlige ministerier i centralregeringen inden for deres ressort identificerer vigtige områder, hvor der ikke er sket en afstemning i forhold til overgangen til en lavemissionsøkonomi. En ambitiøs klimahandlingsplan vil derfor kræve nye strategier for den politiske beslutningsproces på tværs af statsapparatet.

Ud over det nationale niveau kunne en bedre tilpasning af politikker på tværs af lande også fremme effektivitet og mane bekymringer om potentielle konkurrencefordrejninger i jorden. En global aftale om reduktioner af drivhusgasudledningerne ville sende et stærkt signal i denne retning.