OECD Multilingual Summaries

Health at a Glance: Europe 2016

State of Health in the EU Cycle

Summary in Danish

Health at a Glance: Europe 2016

State of Health in the EU Cycle

Sammendrag på dansk

Der er behov for mere effektiv forebyggelse og mere kvalitetspleje for at styrke befolkningens sundhed yderligere og mindske uligheder på sundhedsområdet i EU‑landene

Den forventede levetid i EU‑medlemsstaterne er steget med mere end seks år siden 1990, nemlig fra 74,2 år i 1990 til 80,9 år i 2014, men der er fortsat uligheder både mellem og inden for landene. Folk i vesteuropæiske lande, der har den højeste forventede levetid, lever fortsat i gennemsnit otte år længere end folk i central‑ og østeuropæiske lande, der har den laveste forventede levetid. Inden for landene er der også fortsat store uligheder med hensyn til sundhed og forventet levetid mellem folk med længerevarende uddannelser og højere indkomster og de dårligere stillede. Dette skyldes i høj grad forskellig eksponering for sundhedsrisici, men også forskelle i adgang til pleje af høj kvalitet.

Mere end 1,2 millioner mennesker i EU døde i 2013 af sygdomme og skader, der muligvis kunne have været undgået gennem mere effektive offentlige sundheds‑ og forebyggelsespolitikker eller mere rettidig og effektiv sundhedspleje. Der er behov for en bredspektret indsats for at tackle de mange miljø‑ og adfærdsmæssige risikofaktorer, der fører til for tidlige dødsfald på grund af sygdomme som for eksempel akut myokardieinfarkt (hjerteanfald), lungekræft, slagtilfælde, alkoholrelaterede dødsfald og andre dødsfald, der muligvis kunne have været undgået. Der er sket betydelige fremskridt med hensyn til at mindske tobaksforbruget i de fleste EU‑lande gennem en blanding af offentlige bevidstgørelseskampagner, lovgivningsmæssige foranstaltninger og afgifter. Alligevel ryger én ud af fem voksne i EU‑landene fortsat hver dag. Det er også vigtigt at øge indsatsen for at tackle skadeligt alkoholforbrug og fedme, der udgør voksende folkesundhedsproblemer i mange EU‑lande. Mere end én ud af fem voksne i EU‑landene rapporterede i 2014, at de drak meget alkohol mindst én gang om måneden. Og én ud af seks voksne i EU‑landene led af fedme i 2014 — fra én ud af ni i 2000.

Kvaliteten af pleje er generelt blevet forbedret i de fleste EU‑lande, men der er fortsat forskelle. Bedre behandling af livstruende tilstande som hjerteanfald, slagtilfælde og forskellige former for kræft har ført til højere overlevelsesrater, men der er i mange lande fortsat plads til forbedring af anvendelsen af bedste praksis inden for akut og kronisk pleje.

Adgang til pleje for alle er afgørende for at mindske uligheder på sundhedsområdet

Stadig forbedring af befolkningens sundhed og mindskelse af uligheder på sundhedsområdet kan også opnås ved at sikre, at alle har adgang til pleje af høj kvalitet. I de fleste EU‑lande kan alle (eller næsten alle) få dækket deres udgifter til sundhedspleje for så vidt angår en række kerneydelser. Imidlertid kunne mere end 10 % af befolkningen i fire EU‑lande (Cypern, Grækenland, Bulgarien og Rumænien) fortsat ikke få dækket deres udgifter til sundhedspleje regelmæssigt i 2014.

Sikring af, at befolkningen er omfattet af offentlige (eller private) sundhedsforsikringer, er en vigtig indikator for, at alle har adgang til pleje, men det er ikke tilstrækkeligt. Spektret af ydelser, der er dækket, og fordelingen af de omkostninger, som disse ydelser indebærer, kan også have stor virkning på, hvor mange penge patienterne selv skal lægge ud, og herigennem på økonomisk adgang til plejen. I de fleste EU‑lande er den andel af befolkningen, der rapporterer om uopfyldte behov for pleje af økonomiske årsager, forholdsvis lav, ligesom den faldt i årene før finanskrisen, men denne andel er siden 2009 steget i flere lande — navnlig blandt de husholdninger, der har den laveste indkomst. I 2014 var det ti gange mere sandsynligt for fattige mennesker at rapportere om uopfyldte behov for lægebehandling af økonomiske årsager end for rige mennesker i EU‑landene. Enhver stigning i uopfyldte behov for pleje kan føre til dårligere sundhedsstatus for den berørte befolkning og således øge uligheder på sundhedsområdet.

Sikring af effektiv adgang til sundhedspleje kræver også, at der er et tilstrækkeligt antal og en tilstrækkelig sammensætning af udbydere af sundhedsydelser i forskellige geografiske dele af landet. Siden 2000 er antallet af læger pr. indbygger steget i næsten alle EU‑lande — i gennemsnit med 20 % (fra 2,9 læger pr. 1 000 indbyggere i 2000 til 3,5 i 2014). Imidlertid er antallet af specialister vokset hurtigere end antallet af generalister, således at der nu er mere end to speciallæger for hver generalist i EU‑landene. I mange lande er der også vedvarende eller voksende problemer for så vidt angår ulige fordeling af læger, idet mennesker, der bor i landområder eller i afsides beliggende områder, ofte er dårligere dækket ind. Mange EU‑lande har i de seneste år truffet foranstaltninger med henblik på at styrke adgangen til primære udbydere af pleje for hele befolkningen uanset bopæl for at mindske uligheden med hensyn til adgang og for at undgå unødvendige hospitalsindlæggelser.

Styrkelse af sundhedssystemernes modstandsdygtighed, effektivitet og bæredygtighed

En aldrende befolkning vil sammen med store budgetmæssige begrænsninger kræve vidtgående tilpasninger af EU‑landenes sundhedssystemer med henblik på at fremme en sundere aldring og opfylde voksende og ændrede behov for sundhedspleje på en mere integreret og patientcentreret måde. I EU‑landene er andelen af befolkningen over 65 år i gennemsnit steget fra mindre end 10 % i 1960 til næsten 20 % i 2015, og den forventes at stige yderligere til næsten 30 % i 2060. På nuværende tidspunkt anslås 50 millioner EU‑borgere at lide af to eller flere kroniske tilstande, og størstedelen af disse mennesker er over 65.

I 2015 udgjorde sundhedsudgifter 9,9 % af BNP i EU som helhed; det var en stigning fra 8,7 % i 2005. Sundhedsudgifternes andel af BNP forventes at stige i alle lande i de kommende år — hovedsagelig på grund af en aldrende befolkning og udbredelsen af nye diagnostiske og terapeutiske teknologier — og der vil også være et stigende pres på regeringerne for at opfylde voksende behov for langtidspleje.

I takt med at EU‑landene tager udfordringerne op, vil der blive behov for yderligere forbedring og organisering af ydelser med henblik på at øge sundhedssystemernes modstandsdygtighed, således at de bliver i stand til at opfylde nye behov på den mest effektive måde. Sundhedssystemerne skal også fortsat være økonomisk bæredygtige. Det vil være afgørende for at opfylde den voksende efterspørgsel med begrænsede ressourcer, at effektiviteten øges yderligere på hospitaler og med hensyn til medicinudgifter, administration og sundhedsudgiftsposter. Mange af de krævede forbedringer af sundhedssystemerne vil indebære i hvert fald et vist antal startinvesteringer. Når landene overvejer, hvordan de bedst fordeler eventuelle yderligere sundhedsudgifter, er det vigtigt, at de opretholder en god balance mellem investeringer i politikker til forbedring af offentlig sundhed og forebyggelse og politikker til forbedring af adgang til og af kvalitet og effektivitet i leveringen af sundhedsydelser.

Overvågning og forbedring af sundhedssituationen i EU

I Health at a Glance: Europe 2016 fremlægges de nyeste tendenser inden for sundhed og sundhedssystemer i de 28 EU‑medlemsstater, 5 kandidatlande og 3 lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning. Rapporten er resultatet af et styrket samarbejde mellem OECD og Europa‑Kommissionen for at øge den landespecifikke og EU‑dækkende viden om sundhedsspørgsmål som led i Kommissionens nye periodiske statusopgørelse om sundhedssituationen i EU (se http://ec.europa.eu/health/state ).