1887

OECD Multilingual Summaries

Education Policy Outlook 2015

Making Reforms Happen

Summary in Danish

Cover
Read the full book on:
10.1787/9789264225442-en

Udsigter for uddannelsespolitik 2015

Gennemførelse af reformer

Sammendrag på dansk

I OECD‑landene investeres mere end 12 % af de offentlige udgifter i uddannelse. Alligevel viser internationale undersøgelser som OECD's PISA‑program (Programme for International Student Assessment), at der er betydelige forskelle på, hvordan pengene bruges, og hvilke resultater der kommer ud af det. Formålet med denne første udgave af Udsigter for uddannelsespolitik 2015: Gennemførelse af reformer er at hjælpe beslutningstagerne og andre interessenter inden for uddannelsessektoren med at se, hvordan deres kolleger i andre lande reagerer på de samme udfordringer, lige fra undervisning af forskellige elevgrupper til iværksættelse af foranstaltninger, som gør skolerne ansvarlige for kvaliteten af den undervisning, de leverer. Rapporten ser nærmere på omkring 450 uddannelsesreformer, som er vedtaget i OECD‑landene mellem 2008 og 2014. Disse politikker er udviklet i specifikke sammenhænge, men de kan fungere som inspiration for beslutningstagere, der er på udkig efter effektive måder at forbedre deres egne uddannelsessystemer på.

Tendenser inden for uddannelsespolitik

Næsten 1 ud af 5 15‑årige elever i OECD‑landene opnår ikke de minimumsfærdigheder, som er nødvendige for at kunne deltage fuldt ud i det moderne samfund. Omkring 16 % af de seneste reformer fokuserer på at sikre kvalitet og lighed i uddannelse. Mange lande har prioriteret politikker, der støtter udsatte elever eller skoler med forskellige elevgrupper. Det er f.eks. New Zealands støtte til deres māori‑ og pasifika‑befolkninger, Englands Pupil Premium og Chiles lov om præferencesubsidier. Australien og Polen har fokuseret på at øge deltagelsen i og forbedre kvaliteten af forskoleundervisning og ‑pasning.

Omkring 29 % af de reformtiltag, der er behandlet i rapporten, har til formål at ruste eleverne bedre til fremtiden. Derfor har mange lande fokuseret på at forbedre kvaliteten og relevansen af deres erhvervsfaglige uddannelser eller udvide deres arbejdsbaserede uddannelses‑ og lærlingesystemer. Portugal har indført en omfattende strategi for de erhvervsfaglige uddannelser, mens Danmark og Sverige har reformeret deres erhvervsfaglige uddannelser. Mange lande har også indført politikker, der sikrer, at eleverne kan finde et job eller få en plads på en videregående uddannelse. Nationale kvalifikationsrammer er også blevet revideret, ofte i samarbejde med EU, for at øge gennemsigtigheden på tværs af uddannelsessystemer.

Nogle lande har også fokuseret på skoleforbedring (24 % af de reformtiltag, som er behandlet i denne rapport, drejer sig om dette spørgsmål) med henblik på at udvikle positive læringsmiljøer og tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Politikker vedrørende lærere har været prioriteret: Australien har oprettet et institut for undervisning og skoleledelse og Holland et lærerprogram. Frankrig og USA har koncentreret sig om at forbedre den grundlæggende læreruddannelse, mens Finland har vedtaget foranstaltninger, der skaber et system for faglig udvikling af skolemedarbejdere. Nogle af de nordiske lande og Japan har reformeret deres pensum.

Skolesystemerne benytter evaluering og vurdering til at vejlede deres reformindsats. Omkring 12 % af de politikker, der drøftes, var rettet mod denne facet af uddannelse. Chile og Mexico har f.eks. styrket deres evalueringsinstitutioner. Italien har med sit VALES‑projekt indført politikker, der udvikler værktøjer og processer til støtte for interne og eksterne evalueringer af skoler.

Da forvaltningen af uddannelsessystemer bliver mere og mere kompliceret (9 % af reformerne i dette datasæt drejer sig om forvaltningsspørgsmål), har nogle lande udarbejdet overordnede visioner for deres uddannelsessystemer (Danmarks folkeskolereform og Canadas nationalt aftalte strategier og prioriteringer) eller har forfinet roller og ansvarsområder enten ved at oprette nye institutioner eller ved at reorganisere lokale forvaltningsordninger (Estland). Finansieringsreformer (11 % af alle de reformtiltag, som er behandlet i denne rapport) har været udbredte på systemniveau (”Race to the Top” i USA og Tysklands ”investering i fremtiden”), på instititionsniveau (Mexicos ”værdige skoler”‑program og Belgiens skolefinansieringsreformer) samt på elevniveau (New Zealand).

Vellykket implementering af politikker

Uddannelsesreformer kan kun virke, hvis politikkerne implementeres på en god måde. Det betyder, at der skal være en sammenhængende ramme til støtte for reformer inden for evaluering og vurdering, og der skal være tilstrækkelig kapacitet til at gennemføre og tolke evalueringer på alle niveauer af uddannelsessystemet. Hvis fornyelser i læringsmiljøet skal lykkes, skal de være rettet mod konkrete undervisnings‑ og læringsspørgsmål. Og hvis kvaliteten af den uddannelse, skolerne leverer, skal forbedres, skal politikkerne fokusere på at ændre klassepraksis, afveje eksternt pres og støtte og udvikle og forfølge langsigtede mål.

Mere overordnet viser analysen af de reformtiltag, der er vedtaget mellem 2008 og 2014, at de mest effektive politikker er dem, der er designet omkring eleverne og læring, opbygger lærernes kapacitet og engagerer alle interessenter. I de fleste OECD‑lande er lærernes fagforeninger og især erhvervsorganisationer mere og mere involveret i implementeringen af politikker. Lærernes fagforeninger kræver en mere struktureret dialog med regeringerne, mens erhvervslivet meget gerne vil have tættere forbindelser med uddannelsessystemerne.

Analysen viser også, hvad der er lige så vigtigt, nemlig at når først politikkerne er vedtaget, er der meget lidt opfølgning. Kun 10 % af de politikker, som er behandlet i dette datasæt, er evalueret med hensyn til virkning. En mere stram og ensartet måling af virkningen af politikker vil ikke kun være mere omkostningseffektivt i det lange løb, det er også afgørende for at udvikle de mest nyttige og vellykkede uddannelsespolitikker.

© OECD

Dette sammendrag er ikke en officiel OECD oversættelse.

Reproduktion af dette sammendrag er kun tilladt på betingelse af, at OECD copyright og titel på den originale publikation nævnes.

Sammendrag på flere sprog er oversatte uddrag af OECD publikationer, der oprindeligt blev publiceret på engelsk og fransk.

De er gratis tilgængelige på OECD Online Bookshop www.oecd.org/bookshop

For yderligere oplysninger kan man kontakte afdelingen OECD Rettigheder og Oversættelser, Direktoratet for Offentlige Anliggender og Kommunikation på [email protected] eller pr. fax: +33 (0)1 45 24 99 30.

OECD Rights and Translation unit (PAC)
2 rue André-Pascal, 75116
Paris, France

Besøg vores website www.oecd.org/rights

OECD

Read the complete English version on OECD iLibrary!

© OECD (2015), Education Policy Outlook 2015: Making Reforms Happen, OECD Publishing.
doi: 10.1787/9789264225442-en

This is a required field
Please enter a valid email address
Approval was a Success
Invalid data
An Error Occurred
Approval was partially successful, following selected items could not be processed due to error