OECD Multilingual Summaries

PISA 2015 Results (Volume V)

Collaborative Problem Solving

Summary in Danish

PISA 2015‑resultater (Bind V)

Kollektiv problemløsning

Sammendrag på dansk

Nutidens arbejdspladser kræver, at folk kan løse problemer i fællesskab med andre. Men samarbejde kan stille gruppens medlemmer over for udfordringer. Arbejdsbyrden er måske ikke fordelt ligeligt eller effektivt, og der kan være medlemmer af gruppen, der arbejder med opgaver, som de måske ikke er egnede til eller bryder sig om at udføre. Der kan opstå konflikter mellem gruppens medlemmer, og det kan hindre udvikling af kreative løsninger. Samarbejde er således en færdighed i sig selv.

Der er kun gjort få forsøg på at vurdere, hvor godt elever samarbejder med hinanden. Det er den første undersøgelse nogensinde af kollektiv problemløsning, og PISA 2015 udfylder her hullerne i internationalt sammenlignelige data på dette område, som sætter lande og økonomier i stand til at se, hvor deres elever står i forhold til elever i andre uddannelsessystemer.. Omkring 52 lande og økonomier deltog i undersøgelsen af kollektiv problemløsning (32 OECD‑lande og 20 partnerlande og ‑økonomier).

Det fortæller dataene os

Elevers præstationer i forbindelse med kollektiv problemløsning

• Elever i Singapore scorer højere med hensyn til kollektiv problemløsning end elever fra alle andre deltagerlande og ‑økonomier, fulgt af elever i Japan.
• I gennemsnit for OECD‑landene er 28 % af eleverne kun i stand til at løse enkle kollektive problemer, om nogen. Omvendt er det færre end én ud af seks elever i Estland, Hongkong (Kina), Japan, Korea, Macao (Kina) og Singapore, der præsterer dårligt i kollektiv problemløsning.
• For OECD‑landene hører 8 % af eleverne til de bedst præsterende med hensyn til kollektiv problemløsning, hvilket betyder, at de kan fastholde en opmærksomhed om gruppedynamikken, sikre at gruppens medlemmer agerer i overensstemmelse med deres aftalte roller, og løser uoverensstemmelser og konflikter, samtidig med at de afdækker effektive udveje og overvåger udviklingen mod en løsning.
• Der er en positiv indbyrdes sammenhæng mellem præstationerne med hensyn til kollektiv problemløsning og præstationerne i PISA's kernefag (naturfag, læsning og matematik), omend sammenhængen er svagere end det, der observeres for disse kernefag.
• Elever i Australien, Japan, Korea, New Zealand og USA præsterer meget bedre inden for kollektiv problemløsning, end man skulle forvente ud fra deres scorer inden for naturfag, læsning og matematik.

Elevers demografi i forbindelse med kollektiv problemløsning

• Piger præsterer væsentligt bedre end drenge med hensyn til kollektiv problemløsning i alle lande og økonomier, der deltog i undersøgelsen. I gennemsnit scorer piger i OECD‑landene 29 point højere end drenge. De største forskelle – på over 40 point – observeres i Australien, Finland, Letland, New Zealand og Sverige; de mindste forskelle – på under 10 point – observeres i Colombia, Costa Rica og Peru. Dette står i modsætning til PISA 2012‑undersøgelsen af individuel problemløsning, hvor drenge generelt præsterede bedre end piger.
• Præstationerne i kollektiv problemløsning hænger positivt sammen med elevernes og skolernes socioøkonomiske profil, omend dette forhold er svagere end forholdet mellem socioøkonomisk profil og præstation i de tre PISA kernefag.
• Der er ikke nogen signifikante forskelle mellem bedre og dårligt stillede elevers præstationer, eller mellem immigrant‑ og ikke‑immigrantelever, efter at der er taget højde for naturfag, læsning og matematik. Men piger scorer 25 point højere end drenge, efter at der er taget højde for de tre PISA kernefag.

Elevernes holdninger til samarbejde

• Elever i alle lande og økonomier har generelt positive holdninger til samarbejde. Over 85 % af eleverne i gennemsnit fo OECD‑landene er enige i udsagnene “Jeg er en god lytter”, “Jeg kan godt lide at se, at mine klassekammerater har succes”, “Jeg tænker over, hvad andre er interesseret i”, “Jeg kan godt lide at se på forskellige perspektiver”, og “Jeg kan godt lide at samarbejde med jævnaldrende”.
• Piger i stort set alle lande og økonomier synes at sætte pris på relationer i højere grad end drenge, hvilket betyder, at piger oftere er enige i, at de er gode lyttere, end drenge er det, at de kan lide at se, at deres klassekammerater har succes, at de tænker over, hvad andre er interesserede i, og at de godt kan lide at se på forskellige perspektiver.
• Drenge i de fleste lande og økonomier synes i større omfang at sætte pris på teamwork end piger, hvilket betyder, at drenge oftere end piger er enige i, at de foretrækker at arbejde som en del af en gruppe frem for at arbejde alene, finder at deres grupper træffer bedre beslutninger end enkeltpersoner, finder at teamwork forøger deres egen effektivitet og godt kan lide samarbejde med jævnaldrende.
• Bedre stillede elever i næsten alle lande og økonomier synes at sætte mere pris på relationer end dårligere stillede elever, mens dårligere stillede elever i de fleste lande og økonomier i større omfang foretrækker teamwork end bedre stillede elever.
• Efter at have taget hensyn til præstationerne i de tre PISA kernefag, køn og socioøkonomisk status viser undersøgelsen, at jo mere elever værdsætter relationer, desto bedre præsterer de i kollektiv problemløsning. En lignende sammenhæng observeres, jo mere elever sætter pris på teamwork.

Elevers aktiviteter, skolepraksisser og samarbejdspraksisser

• Holdningerne til samarbejde er generelt mere positive i takt med, at elever engagerer sig i mere fysisk aktivitet eller deltager i flere idrætstimer om ugen.
• Elever, der spiller videospil uden for skoletid, scorer i gennemsnit på tværs af OECD‑lande en smule lavere i kollektiv problemløsning end studerende, der ikke spiller videospil, efter at der er taget hensyn til præstationerne i de tre PISA kernefag, køn og elevers og skolers socioøkonomiske profil. Men elever, der er på internettet, chatter eller bruger sociale netværk uden for skolen, scorer en smule højere end andre elever.
• Elever, der udfører husligt arbejde, eller tager sig af andre familiemedlemmer, sætter både større pris på teamwork og relationer end andre elever, og det samme gælder for elever, der møder venner eller snakker med venner over telefonen uden for skoletid.

Skolesamarbejde

• I gennemsnit for OECD‑landene scorer elever, der beretter, at de ikke udsættes for trusler fra andre elever, 18 point højere med hensyn til kollektiv problemløsning end elever, der berettede at have været udsat for trusler mindst nogle få gange om året. Elever scorer også 11 point højere for hvert 10 procentpoints stigning i antallet af skolekammerater, der berettede, at de ikke er truet af andre elever.
• Elever scorer højere i kollektiv problemløsning, når de eller deres skolekammerater berettede, at lærerne behandler eleverne retfærdigt, også efter at der er taget hensyn til deres præstation inden for naturfag, læsning og matematik.

Det betyder PISA‑resultater for politikken

Uddannelsessystemer vil kunne hjælpe elever med at udvikle deres samarbejdsfærdigheder. Idræt giver f.eks. mange naturlige muligheder for at indarbjde samarbejdsaktiviteter og udvikle sociale færdigheder og holdninger til samarbejde. Resultaterne viser ligeledes, at eksponering for mangfoldighed i klasselokalet kædes sammen med bedre samarbejdsfærdigheder.

Denne rapport viser også, at skabelse af positive relationer i skolen kan forbedre elevernes kollektive problemløsningsfærdigheder og deres holdninger til samarbejde, navnlig når disse relationer involverer eleverne direkte. Skoler kan tilrettelægge sociale aktiviteter til forbedring af de konstruktive relationer og skoletilknytning, give lærerne undervisning i håndtering af klassemiljøet, og vedtage en strategi for hele skolen, der bekæmper og finder løsninger på mobning i skolen. Også forældre kan gøre en forskel, da samarbejde begynder i hjemmet