OECD Multilingual Summaries

International Migration Outlook 2018

Summary in Danish

Udsigterne for international migration 2018

Sammendrag på dansk

Hovedtendenser

Foreløbige data viser, at OECD‑landene modtog lidt over 5 mio. nye permanente lovlige migranter i 2017. Det er det første fald i antallet af migranter siden 2011 (på ca. 5 %, sammenlignet med 2016). Dette skyldes imidlertid det betydelige fald i antallet af anerkendte flygtninge i 2017, hvorimod andre antallet af migranter i andre kategorier er forblevet stabilt eller er steget.

Efter to år med et rekordstort antal asylansøgninger til OECD‑lande skete der et betydeligt fald i 2017, med 1,23 millioner ansøgninger. Dette tal ligger fortsat et stykke over tallet for alle registrerede år forud for 2015. De tre største migrantlande var Afghanistan, Syrien og Irak. I 2017 modtog USA det højeste antal asylansøgninger i OECD (330 000 ansøgninger), efterfulgt af Tyskland (198 000).

Med knap 40 % af det samlede antal permanente migranter udgjorde familiemigration (familiesammenføring og ‑dannelse samt ledsagelse af familiemedlemmer) fortsat den vigtigste migrationskanal i OECD‑området. Den kraftige stigning i perioden 2015/2016 markerede afslutningen på et fald, der startede i 2010.

Dette års rapport indeholder for første gang et samlet antal for alle kategorier af midlertidig arbejdsmigration til OECD‑lande. Disse kategorier omfatter internationale rekrutteringer af sæsonarbejdere og andre midlertidige udenlandske arbejdstagere; EU‑arbejdstagere udsendt af deres arbejdsgivere til andre EU‑lande under lokale kontrakter (udstationerede arbejdstagere); samt overflytninger inden for virksomheden. I alt registreredes over 4,2 mio. midlertidige udenlandske arbejdstagere i OECD i 2016, svarende til en stigning på 11 % i forhold til året før. De vigtigste modtagerlande for midlertidige udenlandske arbejdstagere ar Polen (672 000, de fleste fra Ukraine) og USA (660 000, hvor Indien er det primære migrantland).

Omkring 3,3 mio. internationale studerende blev indskrevet på højere læreanstalter i et OECD‑land, en stigning på 8 % i forhold til året før. De seneste tendenser i USA viser imidlertid et kraftigt fald i antallet af studietilladelser i 2016 (‑27 %). I gennemsnit tegner internationale studerende sig for 9 % af det samlede antal studerende, der var indskrevet på højere læreanstalter i OECD‑lande i 2015. De udgør 14 % af alle studerende, der er indskrevet på masters‑studier og 24 % af dem, der er indskrevet på ph.d.‑studier.

I gennemsnit steg migranternes beskæftigelse i OECD‑landene med 1 procentpoint i 2017, til 67,1. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for disse faldt med 1 procentpoint til 9,5 %, og det gennemsnitlige arbejdsløshedsgab i forhold til indenlandsk fødte arbejdsløse indsnævredes til 3 procentpoint i 2017. Denne udvikling var til dels drevet af betydelige forbedringer i visse EU‑lande.

Rent politisk fortsætter migrationskanaler for højt kvalificerede udlændinge med at blive videreudviklet i mange lande, hvilket indebærer en justering af udvælgelseskriterierne for permanente programmer og en ny gennemgang af betingelserne for midlertidige programmer. Antallet af opstartsvisa fortsætter med at stige, samtidig med at investorprogrammer er under revidering og pålægges strammere betingelser. Kriteriet for at opnå familiesammenføring er ligeledes et område, der er omfattet af politiske reguleringer.

De seneste flygtninges arbejdsmarkedsvirkninger

For europæiske lande som helhed forudses den skønnede relative virkning af de seneste flygtningestrømme på den arbejdsduelige befolkning ikke at nå op på mere end 0,4 % i december 2020. For så vidt angår arbejdsstyrken, skønnes omfanget af den samlede nettovirkning, da flygtninges deltagelse på arbejdsmarkedet typisk er meget lav i begyndelsen af deres ophold i værtslandet, at være endnu mindre, nemlig under 0,25 % i december 2020.

I lande med de største samlede virkninger forventes virkningen at være langt større for specifikke dele af arbejdsmarkedet, især blandt unge lavt uddannede mænd. Eftersom denne befolkningsgruppe allerede er sårbar i de fleste værtslande, er det nødvendigt med særlige støtteforanstaltninger rettet mod dem.

Den ulovlige beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere

Ulovlig beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere kan være et resultat af manglende overholdelse af enten migrations‑ eller arbejdsregler. Håndtering af denne problemstilling er derfor et mål både for den økonomiske politik og for migrationspolitikken.

OECD‑landene bør derfor tilstræbe at forbedre koordinering og sammenhængskraft mellem retshåndhævelsesmyndigeheder. De bør ligeledes skabe øget opmærksomhed både blandt arbejdsgivere og arbejdstagere og anvende forbedrede statusverificeringssystemer som led i foranstaltninger til forebyggelse af illegal beskæftigelse af vandrende arbejdstagere. Men når ulovlig beskæftigelse af udenlandsk arbejdskraft bliver et meget påtrængende problem eller findes at være et strukturelt problem, kan legaliseringsprogrammer overvejes. De skal udformes med omhu og følges op af passende ændringer i kanalerne for lovlig migration og stærkere håndhævelsesforanstaltninger. Endelig bør der gennemføres politikker for ulovlig beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere ikke alene på nationalt, men også på internationalt plan.

Vigtigste konklusioner

Integration af immigranter på arbejdsmarkedet

• Mellem 2016 og 2017 faldt ledigheden blandt migranter i OECD med mere end 1 procentpoint til 9,5 %, og beskæftigelsen steg fra 65,5 % til 67,1 %. Forbedringen var mere markant for udenlandsk fødte kvinder.
• Der er visse specifikke grupper af migranter, der fremviser særligt høje beskæftigelsestal. F.eks. er beskæftigelsen i EU for migranter 5 procentpoint højere end for indenlandsk fødte. I USA klarede migranter fra Mexico og fra Afrika sig bedre end migranter fra Asien med hhv. 1 og 3 procentpoint.
• På tværs af OECD‑landene fortsætter oprettelsen af integrationsprogrammer for nyankomne migranter og flygtninge, primært med fokus på sprog og erhvervelse af færdigheder. Mange lande har ligeledes udviklet foranstaltninger rettet mod de mest udsatte, især uledsagede mindreårige og børn, der ankommer sent i forhold til uddannelsessystemet.

Flygtninges arbejdsmarkedsvirkninger

• De europæiske lande modtog 4 millioner nye asylansøgninger mellem januar 2014 og december 2017, tre gange så mange som i den foregående fireårige periode. I samme periode (2014‑2017) fik omkring 1,6 millioner personer tilbud om en eller anden form for beskyttelse.
• For europæiske lande som helhed forudses den relative virkning af de seneste flygtningestrømme på den arbejdsduelige befolkning at være ret lille, på mindre end 0,25 % i december 2020. Særlige grupper (unge, lavt uddannede mænd) i de fleste berørte lande (Østrig, Tyskland, Sverige) er imidlertid mere eksponerede.
• I mangel af hjemsendelse af migranter til deres oprindelseslande kunne antallet af afviste asylansøgere nå op på 1,2 millioner ved udgangen af 2020. Virkningen på det uformelle marked vil afhænge af omfanget af frivillige hjemsendelser og effektiviteten af håndhævelsesprocedurer

Ulovlig beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere

• Ulovlig beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere vil højst sandsynligt påvirke mænd i en relativt ung alder. De sektorer, der berøres mest af denne ulovlige beskæftigelse, er landbrug, byggeri, fremstilling og hjemmeservicevirksomhed.