1887

En komparativ analyse af afgifter og CO2-udslip fra personbiler i de nordiske lande

image of En komparativ analyse af afgifter og CO2-udslip fra personbiler i de nordiske lande

Der er ganske stor forskel på de nordiske landes bilpark, både i sammensætningen af bilparken og dens brug. Samtidig er der meget forskellige afgiftsstrukturer for personbiler mellem de nordiske lande, hvilket påvirker såvel køb som brug af bilerne. Fælles for de nordiske lande er dog, at der især gennem de seneste 4 år er sket et markant fald i den gennemsnitlige CO2 udledning fra nye biler. Analysen indikere at: Registrerings- og årsafgifter kan bidrage til reduktion af salget af nye biler og af de nye bilers gennemsnitlige CO2-udslip. Effekten afhænger dog af en række andre forhold i de enkelte lande. Firmabilsordninger i Norden giver incitament til store biler og megen kørsel pga. subsidiering, og dette har langsigtede effekter da en stor del af de nye biler anskaffes som firmabiler men anvendes som privatbiler størstedelen af deres levetid. CO2 differentierede afgifter kan bidrage til køb af CO2 effektive biler. Afgiftsomlægningerne af års- og registreringsafgifterne i Norge, Danmark og Finland omkring 2007 har haft betydelig indflydelse på CO2-udslippet. Målrettede pakker af virkemidler som ud over afgifter også inddrager andre fordele for miljøvenlige biler som bedre parkeringsadgang, ret til at køre i miljøzoner, informationskampagner o.l. kan sikre stort gennemslag og er mere effektive end generelle afgiftsstigninger. Synlighed af målsætninger og virkemidler er afgørende for, at CO2 effektive biler får stor udbredelse, bl.a. fordi det sikrer større tillid hos forbrugerne til nye teknologier. Rapporten er blevet bestilt af Miljø- og Økonomigruppen under Nordisk Ministerråd. Undersøgelsen blev udført af COWI.

Danish English

.

Forord

I 2008 fik Arbejdsgruppen for Miljø og Økonomi under the Nordisk Ministerråd udført rapporten „Transportskatter og klimaændringer” med det formål at kortlægge bilbeskatningen, og nøglekarakteristika ved transportsektoren og bilflåden i de nordiske lande. Kortlægningen afdækkede store variationer landende imellem angående beskatning, bilejerskab, brug og CO2-emissioner.

Danish English

This is a required field
Please enter a valid email address
Approval was a Success
Invalid data
An Error Occurred
Approval was partially successful, following selected items could not be processed due to error