1887

Nordiske forskningsperspektiver på arbejdsmiljø

Mening, indflydelse og samarbejde

image of Nordiske forskningsperspektiver på arbejdsmiljø

Indflydelse, samarbejde og mening i arbejdet. De særlige træk ved det nordiske arbejdsmarked bygger på, at arbejdsgivere og fagbevægelse tidligt har anerkendt hinanden. Samarbejdet har været afsæt for de forskningsprojekter og forsøg med udvikling af arbejdsorganiseringen med en høj grad af indflydelse for medarbejderne. Den nordiske forskningstradition har opfattet medarbejderne som aktivt og kollektivt handlende og har fokuseret på sammenhængen mellem arbejdsopgaven og fællesskabet – i modsætning til de individuelle teoriers fokus på motivation og selvudvikling. Forfatterne ser et behov for at revitalisere den nordiske forskningstradition og bringe den i spil i forhold til ny teknologi og globalisering. Derigennem kan forskningen bidrage til et bæredygtigt arbejdsmarked, som er sundt, udviklende og produktivt, så nordiske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence.

Danish

.

Diskussion af hovedværkerne

Der kan trækkes en forholdsvis tydelig linje gennem de diskuterede værker. Den handler om hvordan organisatoriske og ledelsesmæssige forhold kan være med til at sikre arbejderne bedre forhold og forebygge stress og nedslidning. Man kan med en vis rimelighed påstå at et gennemgående element handler om respekt for medarbejdernes faglighed og værdighed. Det kan enten være ved at forsvare sig gennem at danne et kollektiv, ved at udvikle former for et godt og udviklende arbejde eller ved at involvere medarbejderne mere i produktionen. Lysgaards og Thorsruds og Emerys arbejde indgår centralt i Gardell og Svenssons beskrivelser af udviklingerne af de selvstyrende grupper, og de fordele som kan opnås herved. Karasek og Theorell derimod nævner kun Lysgaards værk i forbindelse med deres argumentation for at sociale relationer blandt medarbejderne også har betydning for at forebygge stress. Derved illustreres også at de to forfattere på et tidligt tidspunkt lægger op til den risikofaktorforståelse som diskussionen af krav – kontrol modellen efterfølgende har taget. Thorsrud og Emery, Gardell og Svensson og Gustavsen nævnes for deres bidrag til udviklingen af det industrielle demokrati, og herudover har socioteknisk design en stor plads i diskussionen om alternative produktionsformer.

Danish

This is a required field
Please enter a valid email address
Approval was a Success
Invalid data
An Error Occurred
Approval was partially successful, following selected items could not be processed due to error